Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

Forfatter: Alex Foss

År: 1920

Serie: Socialpolitiske Skrifter No. 1.

Forlag: Udgivet af Arbejdsgiverforeningens og Industriraadets Socialpolitiske Udvalg.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 36

UDK: 338(489) Foss

DOI: 10.48563/dtu-0000062

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
10 tyske Jernværkers gennemsnitlige Udbytte i Tiaaret 1907—1917 beløb sig til 10 Procent. Tænker man sig, at Halvdelen heraf overførtes til Arbejderne (og 5 Procent til Kapitalen er i Virkeligheden for lidt i Be- tragtning af Rentemomentet), saa vilde der være ble- vet 155 Mark mere til hver Arbejder. Sammenligner man denne Chance med de Krav, der faktisk stilles og gennemføres, vil det ses, at Udbytteandel ikke vil være i Stand til at bringe Lønkampene til Ophør. I dette Tilfælde var der Tale om udsøgte store Virk- somheder. Fra Schweiz foreligger en lignende Un- dersøgelse for 35 Maskinfabriker, som viser, at For- tjenesten udover 5—6 Procent af Kapitalen vilde kunne forhøje Arbejdernes Løn fra 3 til 8 Procent. Dette maa sammenlignes med en i 1918 genemført Lønstig- ning paa 100 Procent. I Tilfældet med den norske Chokoladefabrik »Freya« var Forholdet formentlig dette, at Arbejderne stillede et Lønkrav af en saadan Størrelse, at det var tvivl- somt, om Fabriken overhovedet vilde være i Stand til at give et Overskud. Heraf fulgte med logisk Nød- vendighed, at Arbejdernes Andel i Overskudet maatte bortfalde. Det hele Forsøg paa at skabe Solidaritet indenfor Virksomheden var jo strandet, idet Arbej- derne vendte sig imod denne med deres Krav uden Hensyn til, om Virksomheden kunde bære det. Jeg har her søgt kortelig at paavise, af hvilken Art de Hindringer er, som gør Udbyttedelingen, Tantiéme- systemet, til en meget vanskelig og meget mindre gi- vende Faktor, end dens Talsmænd almindeligvis fore- stiller sig. Men dette er ikke det samme som, at Ud- byttedelingsprincipet ikke i det lange Løb vil kunne sejre. Det vil kun sige, at det for Tiden har de stør- ste Vanskeligheder at kæmpe imod, at Forudsætnin- gerne for dets fredbringende Virkning ikke er til Stede, og at der maa udforme sig helt nye Syn paa Spørgs- maalet og helt nye Forhold mellem Arbejdere og Ar- bejdsgivere, inden denne Vej kan betrædes med Ud- sigt til nogetsomhelst godt Resultat. Det vil for det