Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

Forfatter: Alex Foss

År: 1920

Serie: Socialpolitiske Skrifter No. 1.

Forlag: Udgivet af Arbejdsgiverforeningens og Industriraadets Socialpolitiske Udvalg.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 36

UDK: 338(489) Foss

DOI: 10.48563/dtu-0000062

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
11 første være nødvendigt, at der vindes Klarhed over, at den forøgede Indtægt, som ad denne Vej kan til- føres Arbejderen, kun har en begrænset Værdi og alde- les ikke er i Stand til med eet Slag væsentlig at forhøje Arbejderens Levefod. Dernæst maa det staa klart, at dette Udbytte i alt væsentligt bør benyttes til Op- sparing og ikke kan umiddelbart overgaa i Arbejde- rens regelmæssige Forbrug. Først da er Forudsætnin- gen til Stede for, at Arbejderen kan deltage i Sving- ningerne, gennem et Assurancefond maaske endog i Tabene, og først da er Betingelserne til Stede for en virkelig Lodtagning i Virksomhedens Resultater. Og endelig maa det komme dertil, at en saadan Udbytte- andel ikke benyttes som Grundlag for Lønkrav i an- dre Virksomheder, der foreløbig eller midlertidigt ikke er i Stand til at give nogen Andel i Udbyttet, fordi der intet Udbytte er. Kunde det paa denne Maade lykkes gennem fuld Belysning af Problemet, gennem Forhandling med Arbejderne at komme til en For- staaelse af Systemets Bæreevne, da, men ogsaa først da, er der Mulighed for værdifulde Resultater gennem U dby ttedelingssy stemet. Det vil af dette fremgaa, at jeg anser Udbyttedelin- gen for et fortrinligt Middel til at opnaa Fred og Forstaaelse samt Fællesinteresse i Produktionens For- øgelse og Udvikling, men det vil tillige af det her frem- førte forstaas, at saaledes gennemført vil Udbyttedelin- gen ingenlunde være Vejen til Gennemførelse af de marxistiske Teorier, men at den tvertimod fører i stik modsat Retning, til Hævdelse af den private Ejen- domsret, ved at gøre Bedriftens Arbejdere selv til In- teressenter og Deltagere i denne, forsaavidt angaar den i Bedriften anbragte Kapital, thi Udbyttedelingen maa som paavist forbindes med en Kapitalopsparing. Tantiémerne maa, i det mindste delvis, anvendes til Henlæggelse. Dette lader sig i mange Tilfælde særdeles godt forene med, at Arbejderne efterhaanden gennem d^sse Opsparinger bliver Medejere af Bedriften, og det er jo da ogsaa denne Vej, man atter og atter har for- 2