Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)
Forfatter: Alex Foss
År: 1920
Serie: Socialpolitiske Skrifter No. 1.
Forlag: Udgivet af Arbejdsgiverforeningens og Industriraadets Socialpolitiske Udvalg.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 338(489) Foss
DOI: 10.48563/dtu-0000062
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
første være nødvendigt, at der vindes Klarhed over,
at den forøgede Indtægt, som ad denne Vej kan til-
føres Arbejderen, kun har en begrænset Værdi og alde-
les ikke er i Stand til med eet Slag væsentlig at forhøje
Arbejderens Levefod. Dernæst maa det staa klart, at
dette Udbytte i alt væsentligt bør benyttes til Op-
sparing og ikke kan umiddelbart overgaa i Arbejde-
rens regelmæssige Forbrug. Først da er Forudsætnin-
gen til Stede for, at Arbejderen kan deltage i Sving-
ningerne, gennem et Assurancefond maaske endog i
Tabene, og først da er Betingelserne til Stede for en
virkelig Lodtagning i Virksomhedens Resultater. Og
endelig maa det komme dertil, at en saadan Udbytte-
andel ikke benyttes som Grundlag for Lønkrav i an-
dre Virksomheder, der foreløbig eller midlertidigt ikke
er i Stand til at give nogen Andel i Udbyttet, fordi
der intet Udbytte er. Kunde det paa denne Maade
lykkes gennem fuld Belysning af Problemet, gennem
Forhandling med Arbejderne at komme til en For-
staaelse af Systemets Bæreevne, da, men ogsaa først
da, er der Mulighed for værdifulde Resultater gennem
U dby ttedelingssy stemet.
Det vil af dette fremgaa, at jeg anser Udbyttedelin-
gen for et fortrinligt Middel til at opnaa Fred og
Forstaaelse samt Fællesinteresse i Produktionens For-
øgelse og Udvikling, men det vil tillige af det her frem-
førte forstaas, at saaledes gennemført vil Udbyttedelin-
gen ingenlunde være Vejen til Gennemførelse af de
marxistiske Teorier, men at den tvertimod fører i
stik modsat Retning, til Hævdelse af den private Ejen-
domsret, ved at gøre Bedriftens Arbejdere selv til In-
teressenter og Deltagere i denne, forsaavidt angaar
den i Bedriften anbragte Kapital, thi Udbyttedelingen
maa som paavist forbindes med en Kapitalopsparing.
Tantiémerne maa, i det mindste delvis, anvendes til
Henlæggelse. Dette lader sig i mange Tilfælde særdeles
godt forene med, at Arbejderne efterhaanden gennem
d^sse Opsparinger bliver Medejere af Bedriften, og det
er jo da ogsaa denne Vej, man atter og atter har for-
2