Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

søgt at komme frem, saaledes som det ogsaå er Me- ningen med den af mig omtalte nye franske Lov. Men naar Forholdet er saaledes, vil det forstaas, at Enighed om at søge frem ad denne Vej ikke kan ventes opnaaet med de af social-demokrafiske Teorier beherskede Fagforeninger. Under Behandlingen i den norske Kommission viste det sig da ogsaa, at man fra denne Side begærede Spørgsmaalet om Udbyttedeling udskudt af Diskussionen. Det, som man fra social- demokratisk Side tilsigter, er jo noget helt andet end at styrke den private Virksomhed ved at knytte Ar- bejdernes Interesser nærmere til selve Kapitalens Triv- sel, ved at gøre dem selv til Privatkapitalister. Man ønsker tvertimod at besejre Privatkapitalen, at for- trænge den og at tvinge Besiddelsen over, ikke i de i Bedriften virkende Menneskers Privateje, men i of- fentligt Samfundseje. Intet kan derfor daarligere passe Social-Demokraterne end en saadan Delagtiggørelse af Arbejderne i Udbytteoverskudet. Arbejdernes Andel i Ledelsen. Den Vej, som man fra social-demokratisk Side gaar, er med visse Nuancer overalt den samme. Man søger at formindske Virksomhedernes Overskud ved at be- gære den størst mulige Løn til Arbejderne. I den moderate revisionistiske Lejr ser man meget vel, at den stadige Omdrejning af Skruen, den fortsatte For- øgelse af Lønningerne, fremkalder nye Prisforhøjel- ser og ny Dyrtid, og medens man fra syndikalistisk Side med Glæde ser noget saadant indtræde, fordi Be- vægelsen formentlig fører mod Omvæltningen, saa vil man fra revisionistisk Side foretrække at skaffe sig Herredømme over Kapitalen ad anden Vej end netop gennem dens Ødelæggelse. Et typisk Eksempel paa de Veje, man søger at følge, er det i Norge af Flertallet i den nedsatte Arbejds- komité offentlig fremsatte Forslag, som i Hovedsagen gaar ud paa at overføre en væsentlig Del af Ledelsen,