Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

Forfatter: Alex Foss

År: 1920

Serie: Socialpolitiske Skrifter No. 1.

Forlag: Udgivet af Arbejdsgiverforeningens og Industriraadets Socialpolitiske Udvalg.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 36

UDK: 338(489) Foss

DOI: 10.48563/dtu-0000062

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
17 ske Valg til Erhvervsraadet (Flertallet vælges af Mini- ster og Rigsdag), og ved Fagforeningsvalget til Kon- troludvalgene. I deres Form er disse Love forsigtigere og mere almindeligt holdte end den norske Arbejderkomilé’s Flertalsforslag. Hvad de tilsigter og vil betyde efter deres Formaal er derimod ikke meget afvigende. Et enkelt ganske vilkaarlig valgt Eksempel vil bedst be- lyse, hvorledes disse Loves Virkning kan blive. Lad os antage, at der klages over, at Skræderne tager for høje Priser. Erhvervsraadet vil da indkalde alle eller et stort Antal Skræderregnskaber. Er For- men for Regnskaberne ikke tilfredsstillende, vil en ny Form blive foreskrevet. Finder Raadet, at alle eller nogle Skrædere tager for stor Avance, fastsættes Maksimalavance eller Maksimalpriser. Hos hver Skræ- ddermester, som beskæftiger flere end 5 Personer, op- rettes et Kontrolraad, hvoraf Halvdelen bestaar af Ar- bejdere fra hans egen Virksomhed, Halvdelen ind- sættes af Fagforeningen. Skrædermesteren kan nu ikke uden Enighed med Kontrolraadet, altsaa ikke uden dettes Tilladelse, antage Folk. afskedige Folk, heller ikke Tilskærere, Formænd eller Kommisser. Han maa forelægge et Aarsregnskab for Raadet og forklare det i alle Enkeltheder. Er Kontrolraadet ikke tilfreds, klager det til Er- hvervsraadet, som da udsteder de fornødne Ordrer, hvorefter Mesteren haver at rette sig. Det vil ikke være nødvendigt nærmere at skildre Virkningerne af disse Love paa de Vilkaar, hvoi-under Ejeren, Mesteren, vil komme til at virke, og det er ikke vanskeligt at se, at som første Trappetrin paa Vejen mod Socialiseringen er disse Love særdeles brugbare. Vender vi os nu fra Norge og Danmark til de større Lande, fortjener ganske særligt i denne Sammenhæng England at komme i Betragtning. Der foreligger i