Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)
Forfatter: Alex Foss
År: 1920
Serie: Socialpolitiske Skrifter No. 1.
Forlag: Udgivet af Arbejdsgiverforeningens og Industriraadets Socialpolitiske Udvalg.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 338(489) Foss
DOI: 10.48563/dtu-0000062
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
ske Valg til Erhvervsraadet (Flertallet vælges af Mini-
ster og Rigsdag), og ved Fagforeningsvalget til Kon-
troludvalgene.
I deres Form er disse Love forsigtigere og mere
almindeligt holdte end den norske Arbejderkomilé’s
Flertalsforslag. Hvad de tilsigter og vil betyde efter
deres Formaal er derimod ikke meget afvigende. Et
enkelt ganske vilkaarlig valgt Eksempel vil bedst be-
lyse, hvorledes disse Loves Virkning kan blive.
Lad os antage, at der klages over, at Skræderne
tager for høje Priser. Erhvervsraadet vil da indkalde
alle eller et stort Antal Skræderregnskaber. Er For-
men for Regnskaberne ikke tilfredsstillende, vil en ny
Form blive foreskrevet. Finder Raadet, at alle eller
nogle Skrædere tager for stor Avance, fastsættes
Maksimalavance eller Maksimalpriser. Hos hver Skræ-
ddermester, som beskæftiger flere end 5 Personer, op-
rettes et Kontrolraad, hvoraf Halvdelen bestaar af Ar-
bejdere fra hans egen Virksomhed, Halvdelen ind-
sættes af Fagforeningen. Skrædermesteren kan nu
ikke uden Enighed med Kontrolraadet, altsaa ikke
uden dettes Tilladelse,
antage Folk.
afskedige Folk,
heller ikke Tilskærere, Formænd eller Kommisser.
Han maa forelægge et Aarsregnskab for Raadet og
forklare det i alle Enkeltheder.
Er Kontrolraadet ikke tilfreds, klager det til Er-
hvervsraadet, som da udsteder de fornødne Ordrer,
hvorefter Mesteren haver at rette sig.
Det vil ikke være nødvendigt nærmere at skildre
Virkningerne af disse Love paa de Vilkaar, hvoi-under
Ejeren, Mesteren, vil komme til at virke, og det er
ikke vanskeligt at se, at som første Trappetrin paa
Vejen mod Socialiseringen er disse Love særdeles
brugbare.
Vender vi os nu fra Norge og Danmark til de større
Lande, fortjener ganske særligt i denne Sammenhæng
England at komme i Betragtning. Der foreligger i