Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)
Forfatter: Alex Foss
År: 1920
Serie: Socialpolitiske Skrifter No. 1.
Forlag: Udgivet af Arbejdsgiverforeningens og Industriraadets Socialpolitiske Udvalg.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 338(489) Foss
DOI: 10.48563/dtu-0000062
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
derne, det lader sig ikke gøre at grunde denne Klage
paa Forestillingen om, at danske Arbejdere ikke har
vidtgaaende Lejlighed til at føre Forhandlinger om
deres Interesser. Forestillingen om Arbejdsgiveren
som den brutale Enevoldsmagt og Arbejderne som den
uselvstændige Skare, der ikke har noget at sige, har
intet med Virkeligheden at gøre. Hvis Magten skulde
søges paa den ene Side mere end paa den anden, er
det for Tiden mere naturligt at regne med Overmag-
ten hos Arbejderne, en Overmagt, som de har vidst at
benytte, og som allerede har ført til Forhold i Haand-
værk og Industri, som rummer meget store Farer for
Fremtiden, i første Linie for Arbejderne selv.
Ligesom jeg er en Tilhænger af Tanken om at naa
til Arbejdernes Deltagelse i Udbyttet, er jeg en Til-
hænger af Tanken om ad Forhandlingens Vej at til-
vejebringe Udjevning af Stridighederne med Arbej-
derne og Forstaaelse af de fælles Interesser i Bedrif-
tens Fremgang. De Vanskeligheder, som stiller sig i
Vejen for at naa frem ad denne Vej, skriver sig imid-
lertid ikke fra Arbejdsgiverne. Man kan paa en Maa-
de sige, at de heller ikke skriver sig fra Arbejderne,
idet der utvivlsomt hos det store Flertal af Arbejdere
vil være fuld Sympati for en Udvikling af denne Art,
derimod skriver de sig fra de sociale og politiske Teo-
rier, som for Tiden behersker de danske Arbejderfag-
foreningei'. Den marxistiske Socialisme vil ikke til-
lade en Ordning, hvorved Arbejdsgivere og Arbejdere
i en enkelt Bedrift finder hinanden i fælles Forstaaelse.
Den vil holde Klassekampen vedlige, vil søge at ud-
dybe enhver Afstand og enhver Modsætning mellem
Interesserne, fordi den tror paa, at det gælder om at
udrydde den ene Interesse, at tilintetgøre Arbejdsgi-
verne og den private Ejendomsret. Social-Demokra-
terne er for kloge til at gøre dette med eet Slag, men
de er dygtige til at fastholde Maalet og nærme sig det,
selv om det skal ske ad Omveje. Dertil kan man
bruge et Krav om Arbejdernes Deltagelse i Fabri-