Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

Som Syndflod og Orkan har Verdenskrigen tumlet med Folkene og deres Skæbne, Millioner af Menne- sker er dræbt eller har faaet varig Sygdom, utallige har lidt Sorg og Nød. Endnu føres der Krige; over store Landstrækninger raser Borgerkrig og Revolu- tion. Uvis ligger Fremtiden for de fleste Folk af den hvide Race. Til denne vældige Uro, som gennemlyster Sindene, kunde heller ikke vi Danske i det lange Løb forblive blot Tilskuere, ogsaa vi maatte blive grebne af den. De økonomiske Farer ti'uer hele Samfundet saavel som hver enkelt Familie. I deres Følge rejser sig Kra- vene om at bringe Uroen og Vanskelighederne ud af Verden ved sociale Reformer. De Kredse, som gen- nem Aarrækker har opfordret til Klassekamp, tror at se Maalel nærme sig. Atter og atter fremsættes Krav, der synes at grunde i Forestillingen om Arbejdet som en Forbandelse. Det urolige Menneskehjerte, som sø- gel* Lykken overalt, blot ikke i sig selv, begærer For- andringer, Reformer, Revolution. Samfundet opløses i strejkende Grupper. Paa tvers af den nedarvede Samfundsorden deler Samfundet sig efter nye Love. Ikke Danmarks Riges Grundlov er Landets højeste Lov, den højeste Lov er Strejkeretten og Arbejds- spærringens Lov, den som forbyder nogen at røre det Arbejde — det være nok saa i’igtigt og samfundsnyt- tigt — som er erklæret for Skruebrækkerarbejde. Skibet skal sejle med sin Last og Besætning, alt er klart, men den Mand, der skal løse Trossen, strejker og erklærer enhver, der rører ved den, for Skruebræk- 1