Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

4 ker. Ingen tør røre den, Skibet med sine Varer, med Dampen oppe i Kedlerne, med Kaptajnen paa Broen, ligger dødt. Landets højeste Lov, Skruebrækkerloven, den der er højere end Grundloven, standser det. In- gen ved hvorlænge. I denne Uro, i denne Tid, da mange fatalistisk tror, at Omvæltningerne vil komme, er det godt at have et roligt Sind. Orkaner og Stormflod har deres Tid. Hvad det gælder er med roligt Mod ikke at regne Uvejrets Eksplosioner for mere end midlertidige. Saa længe Uvejret varer, gælder det væsentligt at holde fast og staa fast. Og ud fra dette Sind bør vi tage Stilling til de so- ciale Reformkrav, som er avlet af politiske Teorier og af Tidens Uro. Lad os da med dette rolige Mod, som sømmer sig for Mænd, se paa nogle af disse Refoi'm- krav. Industriens Mænd har saavel som Haandvær- kets, Landbrugets og Skibsfartens en naturlig Pligt til ud fra deres Erfaring at udtale sig. De har ikke Lov til at være passive, men maa bruge deres Erfa- ringer og Viden til at stille Problemerne i det rette Lys. Arbejdernes Andel i Overskudet. Det første Problem, som jeg vil tillade mig her at sætte under Diskussion, er Udbyttedelingen. Som simpelt Krav om en passende Løn, om Andel i Beta- lingen for Arbejde og Vare, er det ganske naturligt Lønarbejderens fundamentale Krav. Jeg sigter imid- lertid ikke til et saadant Lønkrav i Almindelighed, ikke til Arbejderens Andel i Produktionens samlede Udbytte, men til Kravet om Andel i Overskudet, i det Overskud som ellers tilfalder Ejer og Kapital. Tanken om at samle alle dem, der hører til Bedriften, i fælles Interesse for Bedriftens Velfærd er en meget nærliggende Tanke. I en Tid som vor, da der i stedse stigende Grad stilles Krav til Intelligens og Arbejds- duelighed hos alle, der deltager i Arbejdet, og da den stigende Udjevning af Kundskabsforskel stedse mere