ForsideBøgerKongegravene I Ringsted K…ong Frederik Den Syvende

Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

Forfatter: I. I. A. Worsaae

År: 1858

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 75

UDK: St. F. 726.82

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 125 Forrige Næste
I. RINGSTED BYES ÆLDSTE HISTORIE. KLOSTRETS GRUNDLÆGGELSE. Kjøbstaden Ringsted, beliggende temmelig høit, omtrent i Midten af Sjælland, henhører, som bekjendt, blandt de Byer i Danmark, hvis Nutid ikkun er et svagt Gjenskin af en minderig Fortid. Med Undtagelse af en gammel og ærværdig Kirkebygning, indeholder Byen ikke noget synligt Minde om sin fordums Glands. Dens Huse og Gader ere faa og uanseelige, Færdselen temmelig ringe, og ved Folketællingen i Aaret 1855 fandtes ikke mere end ialt 1477 Indbyggere. Dens Betydning indskrænker sig væsentlig til Agerdyrkning og Landhandel, og det synes ikke engang, som om Jernbanen, der nu passerer tæt forbi, skal kunne erstatte Byen den følelige Mangel at være fjernet flere Mile fra Sokysten. Hvorvidt Ringsted i Middelalderen og Oldtiden egentlig Udstrækning og Folkemængde, turde være meget tvivlsomt. Landet paa en Høislette, hvilket i vore Dage væsentlig har lagde Grunden til dens Betydning og Anseelse. Saalænge nemlig Danmark i Hedenskabets Tid var ig kan siges at have været større i Henseende til Sikkrere er det, at Byens Beliggenhed midt inde i bidraget til dens Dalen, netop i Fortiden udelukkende deelt i en heel Mængde Smaariger under forskjellige Konger, havde disse Riger vel hvert sit større Ting, hvor der holdtes Folkeforsamlinger, gjerne i Forbindelse med Offringer til Guderne, og hvor tillige Retssager bleve afgjorte. Men det synes dog, som om der, tiltrods for Landets Deling i disse Smaariger, tidlig i hvert Landskab eller i hver Provinds valgtes et Hovedtingsted, hvor Folk fra hele Landskabet kom sammen, for at afhandle fælles vigtige Anliggender, og for tillige i Forening at offre til Guderne. Til slige Tingsteder toges da høitliggende Punkter, omtrent i Midten af Landskabet, som Viborg i Nøncjylland og Urnehoved i Sønderjylland. I Sjælland var vel tidlig Leire et stort og berømt Offersted, men der haves ingen Efterretninger om, at almindelige Tingmøder holdtes der; selv fra Beliggenheden at dømme er der større Grund til at troe, at Ringsted fra den tidligste Tid af har været, hvad det gjennem hele Middelalderen vedblev at være, det egentlige Hovedtingsted for Sjælland. Her var nemlig et ganske anderledes høitliggende Punkt, der kunde sees i viid Afstand, og her var netop omtrent Midtpunktet for Sjælland og de omliggende Øer. De gamle Sagn og Sange indeholde ikke ligefremme Vidnesbyrd herom. De antyde dog Ringsteds høie Ælde, idet de fortælle, at den berømte Kong Sigmund, Volsungs Søn, skjænkede denne By (»HringstaÖir«) til sin