Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende
Forfatter: I. I. A. Worsaae
År: 1858
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 75
UDK: St. F. 726.82
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
RINGSTED BYES ÆLDSTE HISTORIE. KLOSTRETS GRUNDLÆGGELSE.
Kjøbstaden Ringsted, beliggende temmelig høit, omtrent i Midten af Sjælland, henhører, som bekjendt, blandt de
Byer i Danmark, hvis Nutid ikkun er et svagt Gjenskin af en minderig Fortid. Med Undtagelse af en gammel og
ærværdig Kirkebygning, indeholder Byen ikke noget synligt Minde om sin fordums Glands. Dens Huse og Gader
ere faa og uanseelige, Færdselen temmelig ringe, og ved Folketællingen i Aaret 1855 fandtes ikke mere end ialt
1477 Indbyggere. Dens Betydning indskrænker sig væsentlig til Agerdyrkning og Landhandel, og det synes
ikke engang, som om Jernbanen, der nu passerer tæt forbi, skal kunne erstatte Byen den følelige Mangel at være
fjernet flere Mile fra Sokysten.
Hvorvidt Ringsted i Middelalderen og Oldtiden egentlig
Udstrækning og Folkemængde, turde være meget tvivlsomt.
Landet paa en Høislette, hvilket i vore Dage væsentlig har
lagde Grunden til dens Betydning og Anseelse.
Saalænge nemlig Danmark i Hedenskabets Tid var
ig kan siges at have været større i Henseende til
Sikkrere er det, at Byens Beliggenhed midt inde i
bidraget til dens Dalen, netop i Fortiden udelukkende
deelt i en heel Mængde Smaariger under forskjellige
Konger, havde disse Riger vel hvert sit større Ting, hvor der holdtes Folkeforsamlinger, gjerne i Forbindelse med
Offringer til Guderne, og hvor tillige Retssager bleve afgjorte. Men det synes dog, som om der, tiltrods for
Landets Deling i disse Smaariger, tidlig i hvert Landskab eller i hver Provinds valgtes et Hovedtingsted, hvor Folk
fra hele Landskabet kom sammen, for at afhandle fælles vigtige Anliggender, og for tillige i Forening at offre til
Guderne. Til slige Tingsteder toges da høitliggende Punkter, omtrent i Midten af Landskabet, som Viborg i
Nøncjylland og Urnehoved i Sønderjylland. I Sjælland var vel tidlig Leire et stort og berømt Offersted, men
der haves ingen Efterretninger om, at almindelige Tingmøder holdtes der; selv fra Beliggenheden at dømme er
der større Grund til at troe, at Ringsted fra den tidligste Tid af har været, hvad det gjennem hele Middelalderen
vedblev at være, det egentlige Hovedtingsted for Sjælland. Her var nemlig et ganske anderledes høitliggende
Punkt, der kunde sees i viid Afstand, og her var netop omtrent Midtpunktet for Sjælland og de omliggende Øer.
De gamle Sagn og Sange indeholde ikke ligefremme Vidnesbyrd herom. De antyde dog Ringsteds høie
Ælde, idet de fortælle, at den berømte Kong Sigmund, Volsungs Søn, skjænkede denne By (»HringstaÖir«) til sin