Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

4 Søn, den senere ikke mindre berømte Kong Helge Hundingsbane. Et ældgammelt Qvad1 om Helge og hans Giftermaal med Sigrun, Høgnes Datter, fremhæver denne Gaves Betydning ved i Slutningen at udbryde: »Lyksalig du skal besidde Høgnes Datter og Ringsted Seier og Lande — Nu bar Striden Ende!« Ogsaa den i Sagnhistorien bekjendte Kong Frode den Frækne siges at have havt sit Sæde deels i Leire og deels i Ringsted.2 Nogle have troet, at Ringsted muligen kunde have faaet Navn efter den i Sagnene bekjendte Konge Ring, men dette er dog meget usikkert, især da flere af Stedsnavnene i den nærmeste Egn ere dannede paa lignende Maade af Personnavne, som Haraldsted og Sigarsted. I Ring, Harald og Sigar maa man snarere søge Navnene paa nogle af de anseeligste Mænd, der have bebygget og opdyrket disse Egne. Tidlig maatte iøvrigt Ringstedegncn drage Nybyggere til sig, paa Grund af Jagten og Fiskeriet i de uhyre Skovstrækninger, som fandtes rundtomkring, og i de derværende Vandløb og Søer, ad hvilke man vistnok dengang tillige kunde seile med Baade eller smaae Skibe lige fra Haraldsted og Ringsted forbi det nuværende Nestved ud i Havet. Et af Oldtidens berømteste Sagn, om Hagbarth og Signe, har, som bekjendt, knyttet sig til Sigarsted i Ringsteds umiddelbare Nærhed, ligesom ogsaa talrige Gravhøie, af hvilke dog flere i den nyeste Tid ere ødelagte, til vore Dage have afgivet endnu sikkrere Vidnesbyrd om Ringstedegnens gamle Bebyggelse og anseelige Betydning i den fjerne Hedenold. Men aldrig saasnart vare Smaarigerne i Danmark samlede under Enekonger, hvilket indtraf saa temmelig samtidig med Christendommens Indførelse, før ogsaa Ringsted maatte komme til at spille en større Rolle, end før. De mange Smaariger kunde ikke strax smelte sammen til en virkelig Heelstat, men Overgangen skete ved, at de enkelte Landskaber eller Provindser kom til at bestaae som større Heelheder, der vel vare forbundne med hverandre, men som dog blcve temmelig selvstændige med Hensyn til Retsforfatning og øvrige specielle Anliggender. Hvert Landskab vedblev følgelig at have eller i al Fald fik maaskee først nu et bestemt, fast Landsting, til hvilket Sager indankedes fra de mindre Ting i Landskabet, og paa hvilket desuden Kongerne hyldedes og andre Provindsen vedkommende offentlige Anliggender forhandledes. Fra nu af er det ogsaa at Ringsted optræder som Sædet for Sjællands og de omliggende Øers Landsting, ligesaa bestemt som Viborg for Nørre- og Urne hoved for Sønderjylland. De almindelige Kongevalg for hele Landets Vedkommende synes, idetmindste en Tidlang, at være foregaaede paa Isøreting (i det nuværende Odsherred i Nordsjælland). Men det kan noppe feile, at den Hylding, der skulde følge efter Kongevalget, alligevel, selv dengang, for Sjællands Ved- kommende maatte skee paa Landstinget i Ringsted, hvor ogsaa senere gjennem Middelalderen lige til Christian den Fjerdes Tid Kongehyldingerne sædvanlig foregik. . Ved Christendommens Indførelse maatte desuden et saa vigtigt Sted, som Ringsted, naturligen blive en af Planteskolerne for den nye Læres Udbredelse og Rodfæstelse i Folket. Det havde sikkert en for den Tid temmelig anseelig Folkemængde, det var ofte Opholdstedet for mange Høvdinger og mægtige Mænd, det laa i Midten af en riig Omegn og var desuden ikkun faa Mile fra Konge- og Bispesædet Roeskilde. Hoist sandsynligen har derfor Ringsted, næst efter Roeskilde, været et af de forste Steder i Sjælland, som fik en noget større Kirke, om nu endogsaa denne, i Lighed med andre Kirkebygninger paa den Tid her i Landet, kun var af Træ. Rimeligviis har denne Kirke staact paa samme høitliggende Sted, tæt Sydost for Byen, hvor der senere af Steen opførtes en 1 Den ældre Edda: Helgakvit'a Hundingsbaria. 2 Arngrimi Jonæ Supplement, hist. Dan.