Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

Set. Hans eller Johannes Kirke, som lige til Reformationen var Ringsted Byes egentlige Sognekirke.1 Saa tidlig, som i Midten af det ellevte Aarhundrede (1047-1076) under Svend Estridsens Regjering blev et af de første større Klostre grundlagt i Ringsted2. Det var en Tid, paa hvilken saa mange Kirker vare byggede rundtom i Landet, for største Delen rigtignok kun af Træ, at en samtidig Forfatter (Adam af Bremen) kunde opgive deres Antal alene i Skaane, Sjælland og Fyen til mellem fem og sex hundrede. Men af Klostre var der forholdsviis endnu kun faa. Knud den Store havde vel efter Erobringen af England fra dette Land hidkaldt en Deel Munke af Benediktinerordenen, der dengang efter mange Kampe, i hvilke den bestandig var bleven kraftig understøttet af de dansk-engelske Slægter i Nordengland eller i »Danelagen«, havde vundet samme store Udbredelse og Anseelse i England, som den alt havde vundet i sydligere Lande. Men det er nu ikke mere muligt bestemt at paavise, hvilke Klostre i Danmark Knud den Store indstiftede ved disse Benediktinere. Upaatvivlelig vare dog Klostrene i Danmark af temmelig ringe Betydning, indtil Kirkevæsenet under Kong Svend Estridsens Regjering begyndte 'at faae et større Opsving. Paa lignende Maade udviklede Forholdene sig ogsaa i Sverige og Norge, hvor Klostrene først rigtig fremtraadte i Slutningen af det ellevte Aarhundrede. Det er imidlertid høist sandsynligt, at det endnu netop var engelske eller vel rettere engelsk-danske Benediktinere, som i Svends Tid grundede det til Maria eller »vor Frue« helligede Kloster i Ringsted. Idetmindste finder man, at der længere ned i Tiden vedblev at komme en anseelig Mængde Geistlige fra England, især vistnok fra Danelagen, saavel til Norge og Sverige, som til Skaane, Sjælland og Fyen. Paa den jydske Halvø synes det derimod næsten, som om en mere tydsk Indflydelse samtidig gjorde sig gjældende. Vor Frue Kloster i Ringsted, eller som det efter Benediktinerordenens Stifter ogsaa kaldtes »Set. Bendts Kloster«, kan følgelig med Rette siges at være et af de første større Klostre, ikke alene i Sjælland, men i hele Norden, hvis Stiftelse bestemt lader sig paavise fra en saa tidlig Tid, som Aarene 1047 —1081; før i Aaret 1081 eller 1082, altsaa adskillige Aar efter Kong Svend Estridsens Dod (1076), blev nemlig Bygningen af Ringsted Kloster ikke fuldført. Saxo Grammatikus fortæller udtrykkelig (lib. XII), at den for Bygning af Kirker og Klostre saa nidkjære Biskop Svend Norbagge af Roeskilde, som levede under Knud den Helliges Regjering og døde (1088) to Aar efter denne Konge, ikke alene fuldførte Domkirken, men ogsaa Vor Frue Kirke i Roeskilde, St. Mikkels i Slagelse og Vor Frue Kirke i Ringsted. Det kan ikke feile, at disse tre sidstnævnte Kirker ligesaavel som Dom- kirken i Roeskilde blevc opførte af Steen, siden Saxo fremhæver deres Opbyggelse som noget særdeles Fortjenstligt. Endnu langt længere ned i Tiden melde Krønikerne udtrykkeligt, naar der, istedetfor de sædvanlige Trækirker, opførtes Kirker af Steen. Tør man imidlertid troe en gammel Beretning i Knytlinga Saga (cap. 25), at Kong Svend Estridsen endog selv blev begravet i Ringsted og upaatvivlelig da i det nylig grundlagte Kloster, maa Kirke- bygningen her allerede i hans Tid have været temmelig vidt fremskreden. Det er den islandske Skjald Kålf Månason, der i sit Qvad om Knud den Hellige siger, at fra Sudatorp i Sønderjylland, hvor Svend Estridsen døde, blev hans Lig i tretten Dage ført til Sjælland og begravet i Ringsted. Dette stemmer, som bekjendt, ikke med Saxos Fortælling, at Biskop Vilhelm af Roeskilde ved Efterretningen om Kong Svends Død lod i Domkirken i Roeskilde grave to Grave ved Siden af hinanden, een til Kongen og een til sig selv, og at de to Venner faa Dage efter kom til at hvile her ved hinandens Side. Men det maa vel erindres, at Kålf Månason levede længe, ja omtrent et Aarhundrede, før den Tid, da Ringsted Kirke blev almindelig bekjendt som Hvilested for den danske Kongeslægt, og at han saaledes ikke af den Grund kan tænkes at have forvexlet Roeskilde med Ringsted. Dernæst levede Kålf Månason ikke alene da Kong Svend Estridsens Død indtraf, men han havde endogsaa selv været i Danmark som Skjald hos Svends Søn Kong Knud den Hellige. 1 Et uhjemlet Sagn vil, at Ringsted fordum havde sex Kirker. ,,Pontoppidan Theatrum Daniæ.“ S. 125. 2 Til Ringsted Klosters Historie findes de udførligste Samlinger i „Gamle Danske Magazin" I. S. 67 ff. og i Daugaard: Om de danske Klostre, S. 201-206.