ForsideBøgerKongegravene I Ringsted K…ong Frederik Den Syvende

Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

Forfatter: I. I. A. Worsaae

År: 1858

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 75

UDK: St. F. 726.82

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 125 Forrige Næste
Efteråt der nemlig hos Kong Knud den Store havde opholdt sig en Mængde islandske Skjalde, aftog disses Besøg ved det danske Hof, vistnok paa Grund af de indre Stridigheder i Norden, navnlig mellem Knuds Søstersøn Kong Svend Eslridsen i Danmark og Kong Harald Haarderaade i Norge. Hos Svend var kun en enkelt islandsk Skjald Thorleikr fagri (omtrent 1051) og først henved tredive Aar efter finde vi atter en islandsk Skjald Kålf Månason hos Kong Knud den Hellige. Det er meget muligt, at Kålf kan have været i Danmark allerede paa den Tid, da Svend Estridsens Liig blev gravlagt, men det er i al Fald vist, at han deels ved sine Slægtsforbindelser, der endog vare nær knyttede til Danmark og særligt til Roeskilde, og deels ved sit Ophold hos Knud den Hellige havde ganske anden Leilighed til at indhente sikkre Efterretninger om Knuds Faders Begravelse, end Saxo Grammattikus, der først skrev over hundrede Aar senere1. Sagnet hos Saxo om Biskop Vilhelms Død bærer unægtelig Præget af en sædvanlig Helgenlegende; thi som en Slags Helgen blev Vilhelm senere anseet. Naar man i det Hele betænker, at Roeskildc Domkirke først er bleven færdig til Indvielse i Aaret 1084, og at den altsaa ved Svends Død (1076) endnu har staaet under Bygning, er det slet ikke usandsynligt, at Kong Svend, i Overens- stemmelse med Kålf Månasons Udsagn, først nogen Tid har ligget begravet i Ringsted, og at hans Liig da efter Domkirkens og navnlig vel efter Chorets Fuldendelse kunde være blevet bragt til Roeskildc. Rigtignok synes det som om Set. Bendts Kirke i Ringsted først er blcven færdig 1081 — 1082, altsaa ogsaa flere Aar efter Kong Svend Estridsens Død (1076), men den var dog maaskee dengang altid sin Fuldendelse noget nærmere, end Roeskilde Domkirke. Det er desuden aabenbart, at Kong Svend Estridsens Liig, som nu er indmuret i en Pille i Høichoret i Roeskilde, maa være didflyttet fra en anden, oprindeligere Grav. Senere Undersøgelser have nemlig viist, at der i Pillen ikke har været Plads til et Liig i udstrakt Stilling, men at den kun indeholder et Rum til Optagelsen af de samlede Been, som i en tidligere Grav vare levnede fra Forraadnelse. Svend Estridsens høist sandsynlige foreløbige Begravelse i Ringsted kan dog under alle Omstændigheder neppe have havt nogen særegen Betydning eller Vigtighed for Ringsted Kloster. Af hans nærmeste Efterkommere bleve heller ingen gravlagte her. Men om det nu endogsaa er sikkert, at Biskop Svend Norbagge ved Aar 1081 opførte eller fuldendte den til »Vor Frue« og »Set. Bendt« indviede Kirke i Ringsted, og at denne var een af de første Steenkirker i Sjælland, er det et stort Spørgsmaal, om det er rigtigt, hvad saa ofte bliver sagt, at den nærværende Set. Bendts Kirke i Ringsted følgelig skulde henhøre blandt de allerældste Kirkebygninger her i Landet. Ligesom der nemlig ikke i den nuværende Kirkebygning selv findes bestemte Levninger fra Biskop Svend Norbagges Tid (det skulde da i det Høieste være Høikirkens Piller og Buerne ud imod Sideskibene), saaledes tyde forskjellige andre Omstændigheder hen paa, at Kirken fra forst af i sit Anlæg langtfra kan have været saa betydelig, som nu. Deels er der ikke nogen Grund til at troe, at Klostret i Ringsted oprindelig var meget stort eller saa anseet, at det strax skulde have faaet en meget ualmindelig Kirke; idetmindstc mangle alle Efterretninger om Klostrets tidligste Skikkelse og Betydning, ja endog om dets Eiendele og om de Gaver, som Tid efter anden vare skjænkede samme. Deels har en nylig Restauration af den ved Svend Norbagge samtidig byggede »Vor Frue Kirke« i Roeskilde lært, at denne Bygning, der vistnok omtrentlig maa have svaret til Klosterkirken i Ringsted, oprindelig vel har havt tre Skibe, men at den har været overordentlig lav (opført af Kridtsteen) med smaae Vinduer, med fladt Bjælkeloft i Midterskibet og sand- synligviis tillige i Sideskibene, og at den i det Hele har havt en mere simpel, upaatvivlelig ældre Charakteer, end de fleste Dele af den nuværende Set. Bendts Kirke i Ringsted. 1 Disse nærmere Oplysninger om Kålf Månason skylder jeg Arnamagnæansk Stipendiar Hr. Gisli Brynjulfssons Velvillie.