Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

19 IV. KLOSTERKIRKEN SOM GRAVSTED FOR SANCT KNUDS ÆT. VALDEMAR DEN STORE OG HANS SØNNER. Blandt de Troende, der jævnlig besøgte Ringsted og knælede ved den nye Helgens Grav, vare naturligviis Biskop Absalon og Kong Valdemar. Allerede Aaret efter Skriinlægningen (1171) udgav Absalon i Ringsted sin sjællandske Kirkeret, ved hvilken Leilighed det maaskee var, at han bemyndigede Munkene i Klostret til at indsamle de Penge, som kaldtes »Knutscut«, for hele Sjællands Vedkommende, og »Sanctæ Mariæ Scut« for Vestre- og Middel-Syssel. Det er ikke usandsynligt, at Kirkerne i Sjælland fra nu af have maattet erlægge en vis, om end ubetydelig Afgift (»Knutscut«?) til Knuds Helgenskriin, ligesom det ogsaa synes, at de mange Gilder, der efter- haanden stiftedes rundtom i Landet til Ære for Sanct Knud Hertug, bidrog til Forøgelsen af Ringsted Kirkes og Klosters Indtægter ved at lade samme tilflyde, idetmindste en Deel af de Almisser eller Bøder, der faldt i Gilderne.1 Kong Valdemar maatte ofte paa sine Reiser gjennem Sjælland komme til Ringsted, og at han da under saadanne Ophold heller ikke har glemt at betænke Klostret, sees bl. A. af et Brev, udstædt i Ringsted Aar 1177, ved hvilket Kirken i »Halstathe« (Halsted paa Laaland) overdrages til Abbeden i Ringsted - Kloster. En særegen Grund til Forkjærlighed for Ringsted Kloster havde Kong Valdemar endnu deri, at han, som ovenfor antydet, aabenbart strax ved Ombygningen af Klosterkirken havde udseet den til Gravsted for sig og sin Slægt. Sanct Knud Hertug skulde være Skytshelgen for Kongeslægten ikke alene i levende Live, men ogsaa efter Døden. For første Gang- fik nu det danske Kongehuus et fast, bestemt Begravelses sted, hvor gjennem mere end halvandethundrede Aar de vigtigste Medlemmer af Kongeslægten fandt den sidste Hvile. Afbrydelser i Rækkerne forefaldt kun, naar en voldsom, uventet Død traf Kongerne i en fjerntliggende Egn, og naar paafølgende indre Uroligheder hindrede deres Liigs Overførsel til og høitidelige Begravelse i deres Stamfader Sanct Knud Hertugs Kirke. Ikkun tre Aar efter Knuds Skriinlægning modtog Kirken det første Liig af Knuds Æt, hans Sønnesøn: Kong Valdemars uægte Søn Christopher. Om dennes Fødsels- og Dødsaar er der vel nogen Tvivl, men det Rimeligste er dog, at han maa være født omtrent 1150 og at han er død 1173, følgelig i en Alder af nogle og tyve Aar. Tiltrods for sin Ungdom, havde han flere Gange udmærket sig paa Togene mod Venden, hvorfor ogsaa Valdemar synes at have havt megen Tillid til ham. Idetmindste var han Hertug i Jylland (»dux Jutiæ«), og i denne Egenskab maa han have været betroet Styrelsen af Sønderjylland og følgelig havt Overanførselen over den Hær, som ved Danevirke skulde dække Rigets Grændse mod de tydske Keisere. Christopher var Søn af en Frille Tove, men efter Datidens Anskuelser forhindrede dette ikke, at han kunde blive gravlagt paa samme Sted, som de øvrige Medlemmer af Kongeslægten. Christopher skal være bleven begravet i Skibet ved Chor- opgangen (Tavle IX. b.) tæt Sydost for Knud Hertugs oprindelige Leiersted (Tavle IX. a.) og lige tilhøire for det Sted, hvor senere Faderen Valdemar blev jordet (Tavle IX. A.). Hans Grav er forstyrret i nyere Tider, saa man ikke mere kjender dens Form. Man tør derfor heller ikke med fuldkommen Bestemthed sige, om han strax 1 I et Dokument, formodentlig af Aar 1177, hvorved Kong Valdemar giver sin Stadfæstelse paa et til hans Fader Hellig Knuds Ære oprettet Gilde paa Gotland, paalægger han Gildebrodrene ved troe Folk at sende til Ringsted, hvad der af aarlige Almisser indkom i deres Rroderskab, enten hos dem selv paa Gotland eller og i andre Byer i Kongens Rige, i hvilke der fandtes et hellig Knuds Gilde. Suhm: Danm. Hist. VIL 503. Endogsaa i Odense, hvor Set Knud Konge var begravet, var der et Gilde til Ære for Sanct Knud Hertug. See ovenstaaende Segl (Fig.2), hvortil det originale Signet opbevares i det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager Nr. 5215. Omskriften er: „Sigillum. Conviuarum. Othensium. Sancti. Kanuti. de. Ringstad." Sanct Knud forestilles her siddende paa en Slags Throne i kongelig Pragt (som Obotriternes Konge) med Krone, Scepter og Rigsæble. Paa lignende Maade forestilles han ogsaa (mellem Maanen og en Stjerne) i det andet ovenfor (Fig. 3) afbildede Segl, som er en heel Deel yngre. Omskriften er „Sigillum Convivii Sancti Kanuti Ringstadensis". Det originale Signet, som er fundet i Jorden i Nærheden af Rømersdal paa Bornholm, og som formodentlig har været benyttet af et Set. Knuds Gilde paa Bornholm, opbevares nu i det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager (Nr. MGCCLIH).