Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

20 i ■- efter sin Død er begravet i Ringsted eller om hans Liig først senere, t. Ex. efter Kong Valdemars Død, skulde være flyttet derhen. I første Tilfælde, som vel er det Sandsynligste, har da Kong Valdemar aabenbart valgt Pladsen med bestemt Hensyn til, at han selv vilde hvile ved hans Side. Det varede heller ikke længe, før Valdemar fulgte Sønnen i Døden. I Foraaret 1182 blev han angreben af en hidsig Feber, som hurtig gjorde Ende paa hans Liv. Han døde den 12te Mai paa Vordingborg Slot, og Budskabet herom vakte den største og oprigtigste Landesorg i hele Danmark. Da hans Liig førtes gjennem Sjælland for at begraves i Ringsted, stimlede allevegne Folk til og opfyldte Luften med sørgelige Klageraab over, at deres mægtige Beskytter mod al fremmed Undertrykkelse var død. Den samtidige Saxo bemærker ved denne Lcilighed udtrykkeligt, at Byen Ringsted var berømt ikke alene for sin høie Ælde, men ogsaa fordi den indesluttede Kong Valdemars Faders Grav (»hic vicus non vetustate modo, sed etiam paternæ ejus sepulturæ titulo conspicuus habebatur«. lib. XV in fine). Valdemars Jordefærd i Klostrets Kirke samlede vistnok en næsten ligesaa stor og anseelig Mængde Folk, som tolv Aar tilbage hans Faders Skriinlægning. Absalon selv læste Messen, men han var saa betagen og opløst af Sorg og Graad, at han neppe var istand til at fuldføre den hellige Handling. Valdemar som Ringsted - Klosters Udvider og Velgjører vilde upaatvivlelig være bleven gravlagt foran Høialteret eller paa en anden udmærket Plads (t. Ex. i een af Korsfløiene) i den af ham forandrede Kirkes Chor, naar ikke hans hellige Faders Grav, som i den gamle Kirke havde været foran Høialteret, ved Ombygningen var kommen til at ligge (uvist dog om med Hensigt eller tilfældig) saagodtsom i Midten af den nye Kirke: i Hovedskibet tæt ved Chor- opgangen. Lige øst for denne Grav, ved dens Fodende, og tæt op til Choropgangen synes nu Valdemar, sikkert nok efter hans eget bestemt udtalte Ønske, strax at være bleven jordet (Tavle IX. A.). De gamle Krøniker give ingen videre Efterretninger om Enkelthederne ved Kong Valdemars Jordefærd eller om Formen af hans Grav. Men de nyeste Undersøgelser have, i fuldkommen Overeensstemmelse med den Ringstedske Tavles Udsagn, paa det anførte Sted, mere end en Alen under Kirkegulvet, og under en næsten trehundredaarig Liigsteen med Kong Valdemars Navn,' bragt en Grav for Dagen, som indesluttede Kong Valdemars Been, og som, efter disses fuldkommen uforstyrrede Leie og flere andre Kjendetegn, maa være Kongens oprindelige, siden 1182 ingensinde forhen aabnede Hvilested. Graven var opmuret af store røde Muursteen, afpasset efter Legemets Form, smalere ved Fødderne, end ved Skuldrene, med et særeget Rum til Hovedet, samt dækket med flade, ved et stærkt Kalklag befæstede Steen- fliser. Kongen var her nedlagt uden Vaaben eller Smykker i en Liigdragt af Læder og bag hans Hoved stod opreist en fiirkantet Blyplade med en dobbelt, latinsk Indskrift paa For- og Bagsiden, indeholdende en kort Krønike om hans Levnet og Død.1 I dansk Oversættelse lyde Indskrifterne saaledes: Paa Forsiden. »Her ligger de Danskes Konge Valdemar; som den hellige Knuds Søn var han Slavernes første mægtige Betvinger, det fortrykte Fædrelands udmærkede Befrier, Fredens Gjenopretter og Bevarer. Han betvang lykkelig Rygerne og var den Første, der ødelagde deres Afgudsbilleder og omvendte dem til Christi Tro. Han var ogsaa den Første, der af brændte Muursteen opførte det Værn for hele Riget, som almindelig kaldes Danevirke, og opbyggede en Borg paa Sprogø. Han døde Aar efter Guds Byrd 1182, den 12te Mai, i sin Regjerings 26de Aar.« Paa Bagsiden. »Her ligger de Danskes Konge Valdemar, Slavernes første Betvinger og Behersker, Fædrelandets Befrier, Fredens Bevarer. Som den hellige Knuds Søn betvang han Rygerne og var den Første, der omvendte dem til Christi Tro. Han døde Aar efter Guds Byrd 1182, den 12te Mai, i sin Regjerings 26de Aar.« 1 See den følgende officielle Beretning om Gravens Aabning (jfr. Tavle X), og Indskrifterne paa Blypladen (Tavle XI-XII.)