Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende
Forfatter: I. I. A. Worsaae
År: 1858
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 75
UDK: St. F. 726.82
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
med en lignende mod Øst løbende Muur1. Ved at grave Vest for Sammenstødet af disse to Mure fandtes dybere
nede endnu flere Menneskebeen, hvorved maa fremhæves, at derimellem fremkom to Læggebeen (fibulæ), der
begge vare af venstre Been, en Underkjæbe, hvis Tænder bare øiensynlige Spor af, at deres Eiermand i
levende Live havde røget Tobak af Kridtpiber, samt desuden forskjellige Dyre- og Fugleknokler og tre forskjellige
Jernhanke til Liigkister fra en ikke meget gammel Tid. Endnu dybere, nemlig iy4 Alen nede, fandtes svage
Levninger af Bunden af en Træ-Liigkiste samt Bordter og Stykker af Silketøi, der af Ælde havde faaet en bruun
Farve. Da man derunder stødte paa den oprindelige Jordsmon, ophørtes med Gravningen paa dette Sted.
Ved at undersøge2 Stedet længere mod Nord og ligeudfor Hovedenden af Valdemar den Førstes Grav,
opdagedes to aabenbart til en. Grav hørende Sidemure3, der strakte sig en Alen mod Vest, hvor de vare afbrudte, og
som vare dækkede af en Had Steen. Denne blev optaget og Jorden derunder undersøgt; men intet Spor forefand-
tes af at Nogen havde været gravlagt her. Dog høre disse Mure sandsynligviis til Knud Lavards oprindelige Grav,
da de ligge i lige Flugt med alle hans kongelige Descendenters Hvilesteder og den Ringstcdskc Tavle udtrykkeligt
siger, at Kong Valdemar den Første blev jordet ved sin hellige Faders Fødder.
KONG KNUD DEN SJETTES GRAV4,
som dernæst efter allcrhøieste Befaling skulde undersøges, var, saaledes som- det angaves i den Ringstedske
Tavle og saaledes som det var godtgjort ved den af Professor Worsaae foretagne foreløbige Undersøgelse, beliggende
med Hovedenden under det øverste af Chortrinene5. Ved den foreløbige Undersøgelse var den derliggende sønder-
brudte Liigsteen borttaget og Chorgulvet var i dens Sted blevet lagt med Muurstene. Da disse vare førte tilside og
Jorden derunder opgravet i benved en Alens Dybde, stødte man paa den over Graven liggende Dæksteen, der
strakte sig i en Længde af l1/2 Alen mod Øst fra Chorgitteret; men da Stenens vestre Ende laae inde under
dette, blev det nødvendigt at oversauge de tre til Choret førende Trappetrin og borttage dem tilligemed en der-
under som Fundament opført Muur. Man rensede nu Dækstenen for den omgivende Jord og saae da, at den
var 8y2 T. tyk og næsten fiirkantet, nemlig 2 Alen lang, 1 Alen 6 T. bred mod Vest og 1 AL 2 T. mod Øst;
men den var ikke lang nok til at dække hele Graven, som derfor mod Øst, saaledes som det havde viist sig ved
den foreløbige Undersøgelse, manglede en lignende Dækning. Dækstenen hvilede baade mod Syd og Vest paa
Gravens Side- og Endemuur, men mod Nord derimod paa en fremspringende, 4 T. bred Muurkant.
Gravens nordre Sidemuur var, aabenbart i en senere Tid, benyttet til derpaa at opføre en mod Nord
gaaende Hvælving6, der efter den derover liggende Liigsteen og det paa Ghorpillen ovenover anbragte Epitaphium
har tjent som Gravsted for Provsten, Magister Christen Blichfeldt, der døde den 2den Marts 1717. Ved Opførelsen
af denne Hvælving maa Dronning Richitzas Grav, som netop skulde være paa dette Sted, og hvoraf
intet Spor kunde ventes at findes, være bleven ødelagt. Efterat Dækstenen var optaget og ført tilside, saaes
Knud den Sjettes Grav, der var opført af store røde Muurstene og dækket med et Blylaag, der imidlertid var
trykket aldeles sammen i den østre Ende. Det laae ganske løst mod Syd, og da det var løftet op saaes, at det
havde været baaret af tre og oprindelig vistnok af fire tværsover Graven liggende Jernstænger, hvis Ender hvilede
1 De her nævnte Mure hørte, som det senere viste sig, til den ved Undersøgelsen af Hertug Christophers Hvilested nævnte store Grav, der i Begyn-
delsen af det 17de Aarhundrede er indrettet for Borgemester og Landsthingsskriver Jørgen Nielsøn. See Tavle IX. b.
2 Denne Undersøgelse, der først foretoges den følgende Dag, imedens en Deel af Arbeiderne vare beskjæftigede med at aabne Dronning Dagmars
Grav, anføres for Ordenens Skyld paa dette Sted.
3 Tavle IX. a.
4 Jfr. Tavle IX. C.
5 Tavle IX. d.
6 Tavle IX. e.