Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

55 og F. E. Schiern, Registratoren ved Geheimearchivet M. N. C. Kali-Rasmussen samt flere af Ringsted Byes Embedsmænd. Den følgende Dag indfandt sig Finantsminister Andræ og senere den kgl, Jernbanecommissair Etatsraad L. P. Larsen, hvilke Herrer overværede den største Deel af Undersøgelsen. Efter Ankomsten til Ringsted behagede det Hs. Majestæt allernaadigst at paalægge Archivar C. F. Herbst at føre Protocollen ved den forestaaende Undersøgelse af Kongegravene, og den følgende Dag tog da denne sin Begyndelse, ledet af Hs. Majestæt selv, under hvem Professor Worsaae med Hjælp af Archivsecretair Strunk fungerede ved den antiqvariske Deel af Undersøgelsen, Professor ibsen ved den anatomiske Deel, Bygningsinspecteur Korncrup ved Udførelse af den materielle Deel af Arbeidet og Maler H. Hansen som Tegner. Kirkebestyrelsen havde draget den fornødne Omsorg for, at et tilstrækkeligt Antal duelige og flinke Haandværkere med de nødvendige Redskaber vare tilstede for at udføre Arbeidet. BERETNING OM DEN AF HANS MAJESTÆT KONG FREDERIK DEN SYVENDE FORETAGNE UNDERSØGELSE AF KONGEGRAVENE I RINGSTED KIRKE DEN 4—6 SEPTEMBER 1855. Tirsdagen den 4de September 1855 Kl. 8 Morgen begav Hs. Majestæt Kongen med Følge sig til Kirken, og efterat Choret med de i og tæt ved samme værende Liigstene over de der jordede kongelige Personer var taget i Øiesyn, behagede det Hs. Majestæt at bestemme, at Undersøgelsen skulde begynde med HERTUG KNUD LAV ARDS GRAV. Da man af en Beretning i Danske Atlas (Vil, S. 609—610) vidste, at denne Grav var bleven aabnet i 1513, ved hvilken Ledighed den slesvigske Biskop Gotskalk Ahlefeldt havde taget flere af de da kun i lidet Antal iorcfundne Been og ført dem som Reliqvier med sig til Slesvig, og da Hertug Knuds Hovedskal endnu i Slutningen af det sextende Aarhundrede skal have været opbevaret i Ringsted Kloster, kunde Forventningerne om Udbyttet af denne Undersøgelse ikke være store. Men det var dog ikke usandsynligt, at Graven selv kunde være bevaret, om den end var tom, og ved en Undersøgelse kunde man vente idetmindste at forvisse sig om den Plads var rigtig, hvor den af Jørgen Seefeld anskaffede Liigsteen laae, nemlig omtrent 5 Al. Vest for Chortrinene, tæt ved den søndre Række Kirkestole. Liigstenen blev altsaa optaget og ført tilside og tæt under den fandtes i Jordfylden et Par mindre Stykker forraadnet Træ og flere Been, deels af Mennesker af begge Kjøn og deels af Dyr og Fugle, hvilke ueensartede Gjenstande naturligviis kun tilfældigt kunne være bievne hidførte med den til Fyldning udenfra tagne Jord. Dernæst opdagedes, kun 11 T. under Gulvets Overflade, en 101/2 T. bred, af store røde Muurstene opført Muur, der fra Enden af de søndre Kirkestole løb mod Nord, hvor den kort derpaa stødte sammen i en ret Vinkel 7*