Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

54 »Efter disse forskjellige Undersøgelser synes man med stor Sandsynlighed at kunne antage, at den ovennævnte murede Rende, i hvilken vi traf Knud den Sjettes og Valdemar den Andens Grave, strækker sig heelt gjennem Choret indesluttende de vigtigste Kongegrave, fra Valdemar den Førstes idetmindste til Valdemar den Tredies, hvorimod Dronningerne og de andre kongelige Personer ere begravede paa begge Sider, tildeels vel under murede Hvælvinger«. »Men under alle Omstændigheder er det hævet over hver Tvivl, at en Undersøgelse af samtlige Grave ikke vil medføre nogen synderlig Vanskelighed. Naar først Gulvet er opbrudt og den Gravene omgivende Jordfyld bragt tilside samt øvrige Forberedelser trufne, vil man ufeilbarlig kunne indrette det saaledes, at Gravene i en Dags Tid kunde aabnes for Hans Majestæt, hvorefter da senere den mere detaillerede Undersøgelse og Afbildning kunde foretages«. »Med Hensyn til Tidspunktet for en saadan fuldstændig Aabning af Kongegravene vil Hr. Provst Steen- berg, ifølge Ordre, gjøre nærmere Indberetning til Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet, naar fra Kirkens Side Alt er parat til Arbeidets Fremme. Men ligesom dette, efter Forlydende, ikke kan skee før hen i August Maaned, saaledes vil der formeentlig Intet være til Hinder for, at Undersøgelsen foregaaer endnu senere, t. Ex. hen i September«. »Jeg tillader mig imidlertid allerede nu at gjøre opmærksom paa, at det ved den oftnævnte Undersøgelse vistnok maa ansees uundgaaeligt nødvendigt, at en duelig Anatom er tilstede, som kan afgive Skjøn om de i Gravene værende Skeletter, og som derved i høi Grad kan sikkre de nye Liigstenes Henlæggelse paa de rigtige Grave«. »Jeg er i denne Henseende saa fri at anbefale vor udmærkede Anatom Hr. Professor Ibsen, som i sin Tid overværede Aabningen af Kong Christian den Førstes Grav i Roeskilde, og som desuden nærer en levende Interesse for vore Mindesmærker fra Fortiden. Endelig vover jeg ogsaa at henstille, om deres Excellence ikke maatte finde, at det var ønskeligt, at foruden Professor Ibsen, tillige Dhrr. Conferentsraad Thomsen, Archivar Herbst og Archivsecretair Strunk bleve indbudne til at overvære en i sin Art ligesaa sjelden som forhaabentlig mærkværdig antiqvarisk Undersøgelse«. Efterat saaledes Alt var forberedet til den endelige Undersøgelse og den ovennævnte Indberetning fra Kirkebestyrelsen i Ringsted var indløbet, behagede det Hans Majestæt Kongen at bestemme, at Allerhøistsamme den 3die September vilde tage ud til Ringsted for de paafølgende Dage selv at lade Kongegravene undersøge, hvorhos det befaledes, at intetsomhelst foreløbigt til Gravenes Aabning sigtende Arbeide maatte foretages før Hs. Majestæts Ankomst. Den 3die September 1855 om Aftenen ankom Hs. Majestæt til Ringsted, ledsaget, foruden af Cabinets- secretairen Etatsraad Liebenberg, Reisemarskallen Kammerherre Berling, Livlægen Etatsraad Lund, Adjutanterne Kammerherre Bliicher og Capitainlieutenant Møller, og Staldmesteren Kammerherre Haxthausen, af Minister for Kirke- og Underviisningsvæsenet Hall, Overdirecteuren for de kongelige Kunstsamlinger Hs. Excellence Overhofmarskal Levetzau med Expeditionssecretair Justitsraad Sally, og den kgi. Historiograph og Geheime-Archivar Conferents- raad Wegener. Til at overvære og assistere ved Undersøgelsen indfandt sig efter allerhøieste Ordre: Inspecteuren over de antiqvarisk-nationale Mindesmærker Professor I. I. A. Worsaae, Lectoren i Anatomi Professor I. C. Ibsen, Embeds- mændene ved Museet for de nordiske Oldsager (dets Inspecteur Conferentsraad Thomsen var fraværende paa en Udenlandsreise) Archivar C. F. Herbst og Archivsecretair A. Strunk, den kgl. Bygningsinspecteur P. E. I. Kornerup og som Tegner Architecturmaler H. Hansen. Desuden overværedes Undersøgelsen af: Stiftets og Amtets Øvrig- heder, Biskop Martensen, Stiftamtmand Kammerherre Tetens og Amtmand Kammerherre Hoppe, Ringsted Kirkes Bestyrelse, Dhrr. Provst Steenberg, Etatsraad HarholT og Kjøbmand Lassen, Professorerne i Historie H. M. Velschow