Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende
Forfatter: I. I. A. Worsaae
År: 1858
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 75
UDK: St. F. 726.82
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
tilbagesendtes til Kirken, efter at være indsat i et med passende Ornamenter prydet Egeskab med Glasdør for.
Hvad der derimod tilsigtedes ved en saadan foreløbig Undersøgelse var, at komme til Kundskab om Gravenes Bygning
og den Maade, hvorpaa den endelige Aabning af dem lettest kunde foregaae. En saadan blev derfor den Ilte
og 12te Juni 1855 foretagen af Professor Worsaae i Forening med Hr. Provst Steenberg, og under 27de s. M.
indgav Professor Worsaae til Overdirecteuren for de Kgl. Kunstsamlinger følgende Beretning, som var ledsaget af
en af Maler Zeuthen udført Plan.
»I Forbindelse med min ærbødige Indberetning af 24de September f. A. giver jeg mig herved den Ære
at tilmelde Deres Excellence, at den allerede berammede foreløbige Undersøgelse af nogle af Kongegravene i Choret
i Ringsted Kirke, som ifjor formedelst Hs. Majestæts netop i de samme Dage indtræffende Reise igjennem Ringsted
maatte udsættes, nu endelig er foretagen den Ilte og 12te dennes. Efterat nemlig de paa Statens Bekostning
anskaffede nye Liigstene til Kongegravene i fuldfærdig Stand vare afsendte herfra og under 15de Januar sidstleden
modtagne af Kirkeinspectionen i Ringsted, aftalte jeg paa en Gjennemreise i Ringsted den 5te dennes med Sogne-
præsten, Hr. Provst Steenberg, at den nævnte foreløbige Undersøgelse rettest maatte skee snarest muligt, for at
man kunde overbevise sig om, hvorvidt de nærværende udslidte Liigstene, som skulle erstattes af de nylig
anskaffede, henligge paa de rigtige Grave eller ikke, og for at man med Hensyn til et muligt Besøg af Hs. Majestæt
Kongen ved Gravenes endelige Aabning iforveien kunde have erhvervet en klar Forestilling om disse Graves Bygning,
hvorved det hele Arbeide i høi Grad vilde lettes.«
»Eftergravningen begyndte den Ilte Juni i Choret lige ved sammes Indgang og ved den sønderbrudte
Liigsteen, som ifølge Indskriften dækkede Kong Knud den Sjettes Grav. Imod Forventning stødte man meget
hurtigt, i en Dybde af c. iy2 Alen paa en i Vest og Øst løbende Rende, der, som medfølgende Plan af Konge-
gravene udviser, indeholdt to Blykister, adskilte ved en Tværmuur. Begge Blykisterne vare simpelthen naglede
fast til det omgivende Muurværk, og Kisten nærmest Chorets Indgang1, altsaa formeentlig Knud den Sjettes, var
for største Delen kun dækket af en stor flad Kampesteen, hvorimod Kisten østen for2, sikkert Kong Valdemar den
Andens, var skjærmet mod den paafyldte Jords Tryk ved fiirkantede røde Muurlliser, satte paa Kant, der dannede
ligesom et Tag over det skrøbelige Blylaag (Jevnfør Planen)«.
»Da Kampestenen over Knud den Sjettes Blykiste, som sagt, ikke ganske dækkede denne mod Øst,
bøiede vi næste Dag her Blyet noget tilbage, hvorved vi saae en heel Deel Been ligge temmelig samlede i Enden
af Kisten, hvilket syntes at tyde paa en tidligere Undersøgelse. Men ligesom vi ikke troede os berettigede til at
afvælte Dækstenen, for fuldstændig at aabne Kisten, saaledes lode vi ogsaa Kong Valdemars Kiste være urørt.
Saameget var dog strax klart, at de nærværende udslidte Liigstene ikke ligge ganske paa de rigtige Pladser, men
at de i Tidernes Løb, sandsynligen ved Reparationer i Kirkens Chor, ved Sænkninger af Gulvet og ved Flytningen
af Chorrækværket, maae være bievne forrykkede fra deres gamle Leie opad imod Alteret.«
»Ifølge ældre Beretninger skulde Kong Knud den Sjettes Søster Richitza, som var gift med den svenske
Kong Erik Knudsen, ligge begravet ved Broderen Knuds venstre Side. Da hendes Grav ikke var mærket ved
nogen Liigsteen, lode vi Gulvet opbryde der paa Stedet, hvorved vi opdagede Levninger af en muret Hvælving3,
som rimeligviis omgiver hendes Kiste, men som i nyere Tid ved Chorrækværkets Opstilling og ved en tætved
indrettet Begravelse for en Provst Blichfeldt, er bleven temmelig forstyrret. En lignende, men uforstyrret Muur-
hvælving forefandt vi høiere oppe i Choret paa den Plads, hvor de gamle Beretninger sige, at Hertug Knud af
Laaland (en Søn af Valdemar den Anden) og hans Søn Hertug Erik af Halland skulle ligge begravne«.
1 Tavle IX. C.
2 Tavle IX. D.
3 Tavle IX. e.