Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende
Forfatter: I. I. A. Worsaae
År: 1858
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 75
UDK: St. F. 726.82
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
hos Overdirectoratet som hos Ministeriet blev Forestillingen modtaget med udeelt Bifald; men da Anskaffelsen af
de nye Liigstene ifølge de gjorte Overslag vilde udfordre en Sum af c. 600 Rdlr. og dette Beløb ikke kunde
udredes uden at være vedtaget af Rigsdagen i en Finantslov, maatte Sagen opsættes, hvorhos dog samtidig Om-
lægningen af Gulvet i Ringsted Kirke ogsaa stilledes i Bero. Endelig bleve ved Finantslov af 31te Juli 1853 de
600 Rdlr. extraordinairt bevilgede til Inspectionen for de antiqvarisk-nationale Mindesmærker.
Pengene vare nu vel tilstaaede, men Sagen var ikke dermed tilende. I de halvtredie Aar, der vare
forløbne siden Overslaget over hvad de nye Liigstene vilde koste var indgivet, vare Priserne paa Gravstene bievne
meget forhøiede, og det var ikke længere muligt at anskaffe dem for den bevilgede Sum. Efter tiere forgjæves
Forsøg saae Professor Worsaae sig derfor nødsaget til under 8de December 1853 atter at indgaae med en Fore-
stilling til Overdirectoratet om at det, da den ene af de gamle Liigstene i Ringsted Kirke, nemlig den over den
svenske Konge Birger og hans Dronning Margrethe, nok til Nød kunde forblive som den var, især da den laae
skjult under Fodtæppet ved Kirkens Alter, maatte tillades kun at anskaffe 9 nye Liigstene, og disse vilde endda
koste 170 Rdlr. meer end den bevilgede Sum, altsaa i det Hele 770 Rdlr. Efterat Ministeriets Approbation
herpaa var indhentet og Tilladelsen samme Maaned meddeelt Professor Worsaae, bleve de 9 nye Liigstene
efter dertil af Maler Zeuthen udførte Tegninger øieblikkeligt satte i Arbeide hos Steenhugger Becher i Kjøbenhavn,
af hvem de efter deres Fuldendelse bleve førte ud til Ringsted og den 15de Januar 1855 afleverede til Kirke-
bestyrelsen sammesteds. Alle de nye Liigstene ere af eens Størrelse, 2 Al. 9 Tom. lange og 1 Al. 4 Tom. brede,
og ere udhuggede af graa Granit. Korte latinske Indskrifter, aldeles lignende dem paa de ældre Liigstene1, ere
indhuggede paa de nye og selv den over Hertug Knud Lavard har erholdt en lignende kort Indskrift som de øvrige,
nemlig SANCTVS CANVTVS DVX, medens derimod den ældre over Hertugens Grav liggende Liigsteen, der ifølge
Suhms Danmarks Historie (VII. S. 327, Anm.) var anskaffet af Rigsraad Jørgen Seefeld til Refs, Landsdommer
i Sjælland 1630—1661, havde en vidtløftig latinsk Indskrift. Over hver af Indskrifterne er paa de kongelige
Liigstene indhugget en kongelig Krone og paa dem over Hertugerne Knud Lavard og Christopher en hertugelig
Krone, og desuden er det slesvigske Vaabenskjold indhugget under Indskriften paa Hertug Knud Lavards Liigsteen.
Førend de nye Liigstene nedlagdes maatte det imidlertid ansees for ønskeligt at forvisse sig om, hvorvidt de
gamle Liigstene virkelig laae paa de rigtige Steder og ikke ved senere Omlægninger af Kirkegulvet vare bievne
forrykkede fra deres oprindelige Plads; thi herom kunde der med Rimelighed næres Tvivl, hvilket allerede for 6
Aar siden var udtalt af Werlauff i hans Beskrivelse over de hellige tre Kongers Kapel i Roeskilde Domkirke
(S. 45, Anm. ø). Ved en i dette Øiemed foretagen Undersøgelse vilde man derhos komme til Kundskab om, i
hvilken Forfatning de kongelige Grave vare, og hvis de, hvad man vel maatte have Grund til at befrygte, ved
tidligere Undersøgelser vare bievne beskadigede og forstyrrede, vilde man, saavidt det var muligt, kunne bringe
dem i en sømmelig Tilstand.
Inden den paatænkte Aabning af Kongegravene kunde foregaae blev det imidlertid, da Hs. Majestæt Kongen
havde yttret, at det muligt vilde behage Allerhøistsamme at overvære en saadan, anseet for rigtigt først at fore-
tage en foreløbig Undersøgelse. Hensigten med denne var ingenlunde at komme til Kundskab om Gravenes
Beliggenhed, thi til at finde dem havde man, foruden de i Kirkegulvet liggende Liigstene, en tilstrækkelig Vei-
ledning i den oprindeligt i det fjortende Aarhundrede skrevne Fortegnelse over Kongegravene og deres Be-
liggenhed, den saakaldte Ringstedske Tavle2, der blev opbevaret i Ringsted indtil den 20de September 1808,
da den blev indsendt til den kgl. Commission for Oldsagers Opbevaring, og den 4de November 1851 atter
1 I det kongelige oldnordiske Museums antiqv. - topogr. Archiv opbevares Afbildninger af alle de ældre Liigstene, udførte Aar 1757 af Archivtegneren
S. Abildgaard.
2 Afbildet paa Tavle VIII. Jfr. S. 45—48.