Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

62 Da alle de kongelige Grave nedenfor Chorets Trappe saaledes vare fuldstændigt undersøgte, begav Hs. Majestæt sig op til Chorets Midte for at lade den Plads undersøge, hvor Kong Valdemar den Anden ifølge Beretningerne skulde hvile midt imellem begge sine Dronninger. KONG VALDEMAR DEN ANDENS GRAV1. Denne var, saaledes som det allerede havde viist sig ved den foreløbige Undersøgelse den Ilte Juni, beliggende ligeudfor Fodstykket af Kong Knud den Sjettes Grav og med Hovedenden tæt op dertil. Den i Chorets Gulv liggende Liigsteen, der ikke laae nøiagtigt over Kongens Grav men for langt hen mod Øst, blev først optaget og ført tilside, og da Jorden derunder var skaffet bort saaes Graven dækket med et Blylaag og dette igjen beskjærmet ved et Tag, der var dannet af skraat mod hinanden sammenstillede fiirkantede Muurfliser og havde Rygning langs Midten. Disse Muurfliser vare røde og meget store, nemlig 15 T. lange, 10y2 T. brede og 2 T. tykke, og hvilede forneden i en paa Gravens Sider udmuret Fals. Under Taget, eller imellem dette og Blylaaget, var et tomt Rum, og den østre Ende af Taget tillukkedes ved een af de store Muurfliser, der her var stillet paa Kant, saaledes at den hvilede paa een af sine længste Sider og altsaa omtrent havde en lignende Høide som Tagrygningen, nemlig 101/2T. Over Gravens vestlige Ende, hvor der var en for Ligets Hoved udmuret fiirkantet Plads, var som Dækning fladt nedlagt een af de store Muurfliser. Da alle Fliserne vare optagne og Blylaaget saaledes var kommet fuldstændigt tilsyne, blev dette opløftet, hvilket kunde skee med Lethed, da det kun bestod af en løstliggende Blyplade, som hvilede paa 4 tværsover Graven lagte Jernstænger. Graven var indvendigt af samme Form som Knud den Sjettes. Den var 14 T. dyb, 3 Al. HV2 T. lang, 21 T. bred over Skulderpladsen, 13 T. bred ved Fodenden, og Hovedpladsen var 11 j/2 T. lang (0. —V.) og 10 T. bred. Indvendigt var den, paa samme Maade som Knud den Sjettes, overalt beklædt med Blyplader, der vare befæstede til Muurværket med Jernspigre. I den for Ligets Hoved bestemte Plads laae den øverste Deel af Hovedet, men fyldt med Muurgruus, uden Øienhuler og i det Hele i beskadiget Tilstand, og mærkeligt nok manglede ogsaa her Ansigtsbenene, hvilket ligeledes havde været Tilfældet med Knud den Sjettes og Valdemar den Førstes Hoveder2. I hele Gravens vest- lige Ende var der øiensynlige Spor af, at Benenes oprindelige Leie var blevet noget forstyrret i en senere Tid, men i Midten og ved Fodenden saae derimod Alt uforstyrret og ordentligt ud. Paa flere Steder i Graven og især om Kongens Been laae en Mængde mindre Stykker Silketøi, der vare i stærkt beskadiget Tilstand og halvt opløste. De hørte aabenbart til to forskjellige Klædningsstykker eller Indhylninger, idet nogle af dem vare af glat Silke og simpel Vævning, andre derimod af Silke, hvori der var indvævet Rude -Zirater3. Af begge Slags optoges nogle Stykker for at indesluttes imellem Glasplader og saaledes opbevares i en hermetisk Tillukning. Af høire Arm og Been udmaaltes følgende Rørbeen: Overarmbenet Albuebenet. . Spolebenet. . Laarbenet . . Skinnebenet . >—- 05 w o B 103/4 203/8 I6V2 1 Jfr. Tavle IX. D. og Tavle XIII. a. 8 Det er et eget Træf, at alle tre Kongers Ansigtsbeen tildeels vare opløste og manglede, medens de vare vel bevarede paa Dronningerne Sophias og Beengjerds Hoveder. Ogsaa Erkebiskop Absalons Ansigtsbeen fandtes fortærede, da hans Grav i Sorø Kirke undersøgtes i 1827 (Ny danske Magazin VI. S. 86); men ved Undersøgelsen af Kong Christian den Førstes og Dronning Dorotheas Kister i Roeskilde Kirke var Forholdet omvendt. Der vare Kongens Ansigtsbeen vel bevarede, men Dronningens derimod fortærede (Werlauff: de hellige tre Kongers Kapel i Roeskilde Domkirke S. 60 og 62). 3 Tavle XV. b.