ForsideBøgerKongegravene I Ringsted K…ong Frederik Den Syvende

Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

Forfatter: I. I. A. Worsaae

År: 1858

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 75

UDK: St. F. 726.82

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 125 Forrige Næste
63 Hele Skelettets Længde fra Isse til Fod var 70 T.; men det maa bemærkes, at Udmaalingen heraf ikke kan ansees for at være fuldkommen men kun tilnærmelsesviis paalidelig, eftersom Benenes oprindelige Stilling; som ovennævnt; var noget forstyrret i Gravens Hovedende. Efterat Udmaalingen var tilendebragt bleve Benene omhyggeligt ordnede og Graven derpaa atter dækket med Blylaaget; som midlertidigt blev beskyttet ved at lægge Bræder derover. Derefter foretoges Undersøgelsen af DRONNING BEENGJERDS GRAV1. Da den i Chorgulvet liggende Liigsteen; der ligesaavel som Dronning Dagmars var lagt for langt mod Øst; var optaget og Jorden derunder opgravet; saaes Graven, der laae tæt op til den søndre eller høire Side af Kong Valdemars, saaledes at Fodstykkerne af begge Grave dannede een lige Linie. Den var ligesom hendes kongelige Gemals dækket med et af store røde Muurfliser dannet Tag, der hvilede i en paa Gravens Sider udmuret Fals; men Taget laae kjendeligt noget dybere i Jorden end det over Kongens Grav. Den østlige Ende af Taget var vel bevaret, men den vestlige derimod itutrykket og ødelagt af en temmelig stor Kampesteen, der maa antages tilfældigviis og ved et senere foretaget Arbeide i Chorets Gulv at være rullet derhen og vistnok oprindeligt har ligget ved tiere lignende Kampestene, der fandtes under Chorets Gulv tæt op til det sydvestlige Hjørne af Graven. Ligesom ved Valdemar den Andens Grav havde Taget her ikke strakt sig hen over den for Hovedet udmurede Plads, men denne var dækket med en flad Steenflise af uregel- mæssig Form. Da denne var borttaget tilligemed Taget saaes den murede Grav, der imidlertid ikke var beklædt med Blyplader men derimod indesluttede en af Blyplader dannet Kiste, som var ubetydeligt mindre end Graven og dækkedes af et løstliggende Blylaag, hvis Kanter vare bøiede nedad, saa at de sluttede uden om Kisten, og som bares af tre tværsover denne liggende Jernstænger. Ved at optage Blylaaget bemærkedes, at dette ikke bestod af een Plade, hvad man dog tør antage oprindeligt har været Tilfældet, men at det Stykke af den, som dækkede Hovedpladsen, var — saavidt man kunde skjønne — ved at overskjæres skilt fra det Øvrige. Gravens Indre havde en fra de øvrige kongelige Grave noget afvigende Form, idet Hovedpladsen ikke var fiirkantet men halvrund — omtrent som Omridset af et menneskeligt Hoved — og henved 7 T. i Diameter. Indvendigt var Graven 10 % T. dyb, 2 Al. 21 T. lang, 162/3 T. bred over Skulderpladsen og 11 T. bred ved Fodenden. I den afdækkede Blykiste saaes Dronningens Skelet liggende udstrakt, men i en høist sælsom Forfatning. I Kistens Fodende og Midte var vel Alt i fuldkommen urørt Stand, hvilket tydeligt fremgik deraf, at alle Benene paa disse Steder laae aldeles nøiagtigt i de oprindelige Fordybninger, der havde formet sig om dem i det af de opløste Legemsdele dannede og paa Kistens Bund værende mørke Lag. Men i Kistens Hovedende var der desto øiensynligere Tegn paa en efter Gravens oprindelige Tillukning foretagen voldsom Forstyrrelse. Saaledes fandtes Hovedet liggende med høire Side nedad paa Skelettets høire Skulder, hvor ogsaa Underkjæben laae i en Stilling, der viste, at den var fulgt med Overdelen af Hovedet, og tæt derved, ved høire Side af Halsen, laae en 8 å 9 T. lang Trefletning af Haar2. I den for Hovedet bestemte halvrunde Plads laae derimod en rund Steen, som passede saa mærkværdigt godt deri, at den kun med Besvær kunde optages. Da den derover liggende, afskaarne Deel af Blylaaget ikke alene ikke manglede men laae meget nøiagtigt derover og, som ovennævnt, endogsaa var beskyttet ved en som Dæksteen anbragt Steenflise, kan den runde Steens Tilstedeværelse paa dette Sted ikke betragtes som i Jfr. Tavle IX. F. og Tavle XIII. c. 2 Tavle XV. c.