Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende
Forfatter: I. I. A. Worsaae
År: 1858
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 75
UDK: St. F. 726.82
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
Hele Skelettets Længde fra Isse til Fod var 70 T.; men det maa bemærkes, at Udmaalingen heraf ikke
kan ansees for at være fuldkommen men kun tilnærmelsesviis paalidelig, eftersom Benenes oprindelige Stilling; som
ovennævnt; var noget forstyrret i Gravens Hovedende.
Efterat Udmaalingen var tilendebragt bleve Benene omhyggeligt ordnede og Graven derpaa atter dækket
med Blylaaget; som midlertidigt blev beskyttet ved at lægge Bræder derover.
Derefter foretoges Undersøgelsen af
DRONNING BEENGJERDS GRAV1.
Da den i Chorgulvet liggende Liigsteen; der ligesaavel som Dronning Dagmars var lagt for langt mod
Øst; var optaget og Jorden derunder opgravet; saaes Graven, der laae tæt op til den søndre eller høire Side af
Kong Valdemars, saaledes at Fodstykkerne af begge Grave dannede een lige Linie.
Den var ligesom hendes kongelige Gemals dækket med et af store røde Muurfliser dannet Tag, der
hvilede i en paa Gravens Sider udmuret Fals; men Taget laae kjendeligt noget dybere i Jorden end det over
Kongens Grav. Den østlige Ende af Taget var vel bevaret, men den vestlige derimod itutrykket og ødelagt af en
temmelig stor Kampesteen, der maa antages tilfældigviis og ved et senere foretaget Arbeide i Chorets Gulv at
være rullet derhen og vistnok oprindeligt har ligget ved tiere lignende Kampestene, der fandtes under Chorets
Gulv tæt op til det sydvestlige Hjørne af Graven. Ligesom ved Valdemar den Andens Grav havde Taget her ikke
strakt sig hen over den for Hovedet udmurede Plads, men denne var dækket med en flad Steenflise af uregel-
mæssig Form. Da denne var borttaget tilligemed Taget saaes den murede Grav, der imidlertid ikke var beklædt
med Blyplader men derimod indesluttede en af Blyplader dannet Kiste, som var ubetydeligt mindre end Graven og
dækkedes af et løstliggende Blylaag, hvis Kanter vare bøiede nedad, saa at de sluttede uden om Kisten, og som
bares af tre tværsover denne liggende Jernstænger. Ved at optage Blylaaget bemærkedes, at dette ikke bestod af
een Plade, hvad man dog tør antage oprindeligt har været Tilfældet, men at det Stykke af den, som dækkede
Hovedpladsen, var — saavidt man kunde skjønne — ved at overskjæres skilt fra det Øvrige.
Gravens Indre havde en fra de øvrige kongelige Grave noget afvigende Form, idet Hovedpladsen ikke
var fiirkantet men halvrund — omtrent som Omridset af et menneskeligt Hoved — og henved 7 T. i Diameter.
Indvendigt var Graven 10 % T. dyb, 2 Al. 21 T. lang, 162/3 T. bred over Skulderpladsen og 11 T. bred ved
Fodenden.
I den afdækkede Blykiste saaes Dronningens Skelet liggende udstrakt, men i en høist sælsom Forfatning.
I Kistens Fodende og Midte var vel Alt i fuldkommen urørt Stand, hvilket tydeligt fremgik deraf, at alle Benene
paa disse Steder laae aldeles nøiagtigt i de oprindelige Fordybninger, der havde formet sig om dem i det af de
opløste Legemsdele dannede og paa Kistens Bund værende mørke Lag. Men i Kistens Hovedende var der desto
øiensynligere Tegn paa en efter Gravens oprindelige Tillukning foretagen voldsom Forstyrrelse. Saaledes fandtes
Hovedet liggende med høire Side nedad paa Skelettets høire Skulder, hvor ogsaa Underkjæben laae i en Stilling,
der viste, at den var fulgt med Overdelen af Hovedet, og tæt derved, ved høire Side af Halsen, laae en 8 å 9 T.
lang Trefletning af Haar2. I den for Hovedet bestemte halvrunde Plads laae derimod en rund Steen, som passede
saa mærkværdigt godt deri, at den kun med Besvær kunde optages. Da den derover liggende, afskaarne Deel
af Blylaaget ikke alene ikke manglede men laae meget nøiagtigt derover og, som ovennævnt, endogsaa var beskyttet
ved en som Dæksteen anbragt Steenflise, kan den runde Steens Tilstedeværelse paa dette Sted ikke betragtes som
i Jfr. Tavle IX. F. og Tavle XIII. c.
2 Tavle XV. c.