Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

65 DRONNING DAGMARS GRAV1. Da man havde Efterretning om; at der indtil Midten af forrige Aarhundrcde var, i et Skab i Ringsted Kirke, opbevaret en Hovedskal, som foregaves at være Dronning Dagmars, og da flere Omstændigheder lode for- mode, at Dronningens Grav i Slutningen af det 17de Aarhundrede var bleven aabnet og undersøgt, nærede man kun svage Forventninger om at finde denne Grav i uskadt Stand. Tæt under den i Chorets Gulv liggende Liigsteen over Dronningen og kun J/2 ÄI- N. f°r Kong Valdemar den Andens Grav, stødte man paa en parallelt med denne løbende Muur, der dog kun var to Stene dyb eller høi. Derunder fandtes atter den sædvanlige Jordfyld. Dronningens Grav kom tilsyne omtrent i samme Dybde som Kong Valdemars og var beliggende tæt op til dennes nordre Side saaledes, at begge Graves Fodstykker dannede een lige Linie. Den var ikke, saaledes som hendes kongelige Gemals, dækket med et Tag men derimod, ligesom Kong Valdemar den Førstes, med tre flade Dækstene. Da disse vare afvæltede saaes det Indre af Graven, men med aldeles forstyrret Indhold. En Mængde Stene og Gruus opfyldte den tildeels, især henimod Hovedenden, og derimellem fandtes en Underkjæbe og flere Been af menneskelige Individer af begge Kjøn; men alle disse Been vare øiensynligt fra en nyere Tid, alene med Undtagelse af et Brudstykke af et Læggebeen (fibula), der syntes at være gammelt. Graven lignede i Form de tidligere undersøgte. Den var 16 T. dyb, 2 Al. 19 T. lang, 23 T. bred over Skulderpladsen, 19 T. bred ved Fodenden, og Hovedpladsen var 7 T. lang og 13 T. bred (N.—S.). Indvendigt i den nordre Sidevæg opdagedes et Jernspiger, under hvis Hoved endnu saaes Levningerne af en Bly- plade, og det var deraf saavelsom af et i Graven fundet, løstliggende lille Stykke Bly klart, at ogsaa denne Grav oprindeligt maa have været beklædt med Blyplader. Efterat Graven var renset for Gruus og Stene, blev den atter tillukket med de tre Dækstene. HERTUGERNE KNUDS OG ERIKS SAMT JUNKER VALDEMARS GRAVE. Ifølge den Ringstedske Tavle vare Kong Valdemar den Andens Slegfredsøn, Hertug Knud af Lolland, dennes Søn Hertug Erik af Halland, og endelig Kong Christopher den Førstes Søn, Junker Valdemar, jordede ved den venstre Side af Kong Valdemar den Tredie og altsaa ud for Fodenden af Dronning Dagmars Grav. Ved Aabningen af sidstnævnte Grav saaes, ei langt fra dennes Fodende, den lodrette Endemuur af en Hvælving2, der naaede tæt op under Chorets Gulv. Det viste sig ved nærmere Undersøgelse, at den hvælvede sig mod Nord fra Kong Valdemar den Tredies Grav, at den havde en Længde af 43/4 Al. fra Vest til Øst, og at den murede Bues Tyk- kelse var en Muursteens Længde. I den vestlige Ende var der foroven en 16 T. lang og 15 T. bred gjennem- brudt Aabning, og gjennem denne behagede det Hans Majestæt ved Hjælp af et nedsænket Lys selv at foretage en Besigtigelse af Hvælvingens Indre. Efter Allerhøistsammes Erklæring saaes kun paa dens Bund ligesom Under- delen af tvende jevnsides løbende Tværmure og desuden ved den søndre Side nogle Bræder og Been; men da Hans Majestæt ønskede at komme til nærmere Kundskab om, hvad der fandtes dernede, blev den vestlige Ende- muur gjennembrudt foroven, saaledes at der i Forbindelse med det ovennævnte Hul i Taget fremkom en Aabning, som var stor nok til at et Menneske kunde krybe derigjennem. Efter Hs. Majestæts Befaling steeg Professor Worsaae derpaa ned i Hvælvingen og afgav følgende, ved en senere Undersøgelse noget supplerede Beretning. Det hvælvede Rum var 3 Al. 21 T. langt, 23/4 Al. bredt og 2J/4 Al. høit, og i den østlige, lodrette Væg saaes en tilmuret Dør. Tværs over Gulvet løb fra Nord til Syd tvende murede Forhøininger, der vare 6 å 8 T. høie, og i Tavle IX. E. og Tavle XIII. b. Jfr. S. 25—26. 2 Tavle IX. g. Jfr. Tavle XIII.