Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende
Forfatter: I. I. A. Worsaae
År: 1858
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 75
UDK: St. F. 726.82
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
paa dem havde i Hvælvingens søndre Side staaet en nu sammenfalden Liigkiste, hvori laae et paa et tykt Lag Kalk
udstrakt Skelet af en fuldvoxen Mand. Kisten var af Træ., udvendigt tæt beslaaet med Jernsøm og forsynet med
ringformede Jernhanke., og man kunde med Rimelighed henføre dens Alder til Slutningen af det 16de eller
Begyndelsen af det 17de Aarhundrede.
Da Hvælvingen indtager hele det Rum., hvor Hertugerne Knuds og Eriks samt Junker Valdemars Grave
skulde søges, og af hvilke derfor intet Spor findes, er det høist rimeligt, at de netop ere bievne ødelagte for at
skaffe Plads for denne Gravhvælving.
KONG VALDEMAR DEN TREDIES GRAV1.
Efterat Liigstenen var borttaget over den udvalgte Konge Valdemar den Tredie, der var jordet lige ud
for Fødderne af hans Fader, Kong Valdemar den Anden, og hvorved maa bemærkes, at det siden viste sig, at den,
ligesom flere af de tidligere nævnte Liigstene, laae for langt mod Øst, begyndte man at opgrave Jorden paa
dette Sted.
Tæt under Jordens Overflade og ikkun en Alen mod Vest fra Alterskrankens Midte stødte man paa et
lille af Muurstene dannet Rum, der var 43/4 T. i Qvadrat og af Udseende som hosstaaende Afbildning. Det var dannet af
fire paa Enden stillede Muurstene af en særegen Form, nemlig foroven forsynede med en Rundstaf eller halvrund
Kant, som vendte udad. De vare 9% T. høie, 43/4 T. brede og D/4 T. tykke og stode paa en flad Muursteen,
hvilken tjente som Bund. Af Tag eller Dække fandtes intet Spor og Rummet var kun fyldt med Jord, med Und-
tagelse af, at der paa dets Bund laae nogle faa Stykker Kul, tildeels med Kobberoxyd paa, et Par smaa Stykker
Been og noget smeltet Bly. For at kunne fortsætte Gravningen optog man dette steensatte Rum, hvis oprindelige
Bestemmelse neppe er let at forklare.
Dybere nede, omtrent en Alen under Jordens Overflade, traf man paa en Række af 10 T. lange Muur-
stene, der vare lagte jevnsides fra Øst til Vest i en Længde af over en Alen. Da de vare optagne fandtes derunder:
et Barne-Hoved, Been af to Børn, det ene nyfødt og det andet omtrent ti Maaneder gammelt, samt fire Jernsøm
med Spor af Træ ved Sømhovederne og altsaa rimeligviis Levninger af en Liigkiste.
Kong Valdemar den Tredies murede Grav, som man dernæst stødte paa, var for største Delen ødelagt
ved Opførelsen af den ovennævnte Hvælving, hvorved ogsaa Hertugerne Knuds og Eriks Grave ere tilintetgjorte. Med
Undtagelse af et omtrent 15 T. langt Stykke mod Vest var nemlig hele Gravens Længdehalvdeel optagen af denne
Hvælvings sydlige Basis og den tiloversværende Halvdeel var fyldt med Jord og Been og naturligviis i forstyrret
Tilstand. Ovenpaa Gravens vestlige Ende fandtes en noget fladtrykt Halvdeel af Hovedet af en temmelig ung
1 Jfr. Tavle IX. G. og Tavle XIII. a.