Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

67 Mand og derunder to af de store fiirkantede Muurfliser, der efter Tilhugningerne paa Kanterne syntes at have dannet Gravens Tag. Under disse Fliser, ligeledes i Gravens vestlige Ende, fandtes et Hoftebeen, men af en ældre Mand, et Taabeen af en Oxe, flere mandlige Laarbeen, hvoraf eet var brudt skraat over, men havde en betydelig Callus om Bruddet, saa at Manden maa have levet efter at have brækket det, et Laarbeen af et lille Barn og det yderste Fodled af en Hest. Dybest nede paa den for Ligets Hoved oprindeligt bestemte Plads laae et beskadiget Hoved af en yngre Mand, hvilket syntes i Form at ligne den slaviske Stammes Hoveder. Graven selv, hvis Hovedende stødte lige op til Fodstykket af Kong Valdemar den Andens Grav, var af aflang fiirkantet Form, men havde ikke som de øvrige Kongegrave nogen særskilt Plads til Ligets Hoved. Den havde heller ikke som disse muret Bund, men derimod Leerbund, og var 15 T. dyb, 3y4 Al. lang og 23 T. bred mod Vest. Paa Kanten af dens sydlige Sidevæg, hvilken var temmelig vel bevaret, saaes en udmuret Fals og det fremgaaer saavel deraf som af de to ovennævnte i dens vestlige Ende fundne Muurfliser, at den oprindeligt har været dækket med et lignende Tag som Kong Valdemar den Andens Grav. Da Graven var tilbørligt renset nedlagdes deri de to beskadigede Hoveder, det omtalte. Hoftebeen, fire beskadigede Laarbeen samt flere til to voxne Individer hørende og til hverandre svarende Been, hvorimod de andre sammesteds fundne men uvedkommende nedgravedes paa et andet Sted. Graven blev derpaa foreløbigt tildækket. Ved at undersøge Pladsen imellem Alteret og Kong Valdemar den Tredies Grav opdagedes, at der paa dennes østlige Endemuur og parallelt dermed var opført en 6 T. høi Muur af Tykkelse som en Muursteens Brede. Dette var den vestlige Sidevæg af en lille muret Kistesom var dækket med et Tag, dannet af to store mod hinanden skraat sammenstillede Muurfliser. Kisten selv var af aflang, fiirkantet Form, indvendigt 18 T. lang (N.—S.) og 12 T. bred (0.—V.), og der fandtes ikke andet i den end Jord og Gruus, hvormed den var opfyldt. Paa den udvendige Side af denne Kistes østlige Sidemuur saaes foroven en udmuret Fals af samme Slags som de, der vare forefundne i flere af de undersøgte Kongegrave og vare bestemte til at omslutte og støtte Kanten af de som Tag sammenstillede Muurfliser. Ved at grave Øst for denne Muur, der sænkede sig lodret ned, bemærkedes, at den kun løb i en Længde af iy2 Al. mod Syd fra den ovenomtalte store Hvælving og derpaa begrændsedes af en Sidemuur, som fortsattes et Stykke henimod Alteret. I den fiirkantede Plads1 2 imellem disse to Mure, Hvæl- vingen og Alteret fortsattes Gravningen til en Dybde af en Alen, men man forefandt kun guult Sand eller Gruus. Ifølge den Ringstedske Tavle kan det med Sandsynlighed antages, at dette er Levningerne af den Grav, hvori Kong Christopher den Første i 1257 lod Kong Erik Plovpennings jordiske Levninger nedlægge, og hvori de forbleve indtil den Roeskildske Biskop Lage Urne i 1520 lod dem optage og indmure i een af Chorets nordre Piller3. DRONNING ELEONORAS GRAV4. I en lignende Dybde som ved de øvrige kongelige Grave stødte man, efterat Jorden var ført tilside, paa et over Dronningens Grav bygget Tag af store røde Muurfliser, der vare sammenstillede saaledes, at der langs Midten 1 Tavle IX. h. 2 Tavle IX. i. 3 Da det af Historien er bekjendt, at adskillige af Erik Plovpennings Been bleve tilbageholdte i Slesvig, da Kong Christopher lod Eriks Liig føre derfra til Ringsted, kunde den Tanke maaskee opstaae, at Erik Plovpenning ikke har erholdt en saa stor Grav som de andre Konger, men at hans Been ere bievne nedlagte i den lille ovennævnte, ved Fodenden af Valdemar den Tredies Grav liggende Kiste (Tavle IX. h.). I saa Fald vilde Erik Menveds tilligemed de ved Siderne af ham liggende Dronninger Ingeborgs, Agnes’s og Margrethes samt Kong Birger Magnussens Grave være at søge mere mod Vest, end man sædvanlig antager, eftersom de sikkert have sluttet sig til Rækken af de tidligere Kongegrave. Men imod en saadan Antagelse kan dog medFøie indvendes, at denne Kiste er for lille og uanseelig til at gjemme Levningerne af en Konge, der blev anseet som Helgen, ja endog saa kort Tid efter sin Død af Sønnen blev jordet paa dette Sted med kongelig Pragt (jfr. S. 30). 4 Jfr. Tavle IX. H. og Tavle XIII. c. 9*