Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende
Forfatter: I. I. A. Worsaae
År: 1858
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 75
UDK: St. F. 726.82
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
PILLEN1, HVORI KONG ERIK PLOVPENNINGS BEEN ERE INDMUREDE.
Kong Erik Plovpennings jordiske Levninger, der tidligere havde hvilet i Kirkens Chor, Øst for Kong
Valdemar den Tredies Grav, vare som ovennævnt i 1520 bievne optagne af den Roeskildske Biskop Lage Urne,
som lod dem indmure i den østligste af Chorets nordre Piller, og i denne havde Biskoppen derfor ogsaa ladet
indsætte en i Sandsteen udhugget latinsk Indskrift2. Efter Hans Majestæts Befaling blev denne Pille aabnet
paa den østlige Side, og der viste sig da et i den udhugget fiirkantet Rum, hvis Bund var 2y4 Al. over Chorets
Gulv, og hvori stod en simpel Egetræs Kiste3, som udtoges. Den var af rectangulair Form, 31 y2 T. lang,
15 T. bred og 122/3 T. høi, og havde et fladt Laag, hvilket var befæstet til den med to Jernhængsler, hvoraf dog
det ene var gaaet løst. Kistens Indhold var høist ubetydeligt. Der laae nemlig kun paa dens Bund et Stykke af en
Underkjæbe, et Stykke af et Laarbeen, hvorom nogle smalle Stykker Silketøi vare viklede, et Midterstykke af et
Overarmbeen, en Taaknokkel af en Oxe og endelig et mindre, halvrundt Stykke Silketøi. Kisten blev strax indsat
igjen i Pillen, som derpaa tilmuredes. Efter Hans Majestæts Bestemmelse foretoges dernæst en Eftersøgning af
KONG ERIK MENVEDS OG DRONNING INGEBORGS GRAVE4 5.
Bagved Kirkens Alter ligger paa et ophøiet Fundament det bekjendte, udmærkede Mindesmærke over dette
Fyrstepar, nemlig den store, ziirligt udgraverede Bronceplade, hvorpaa Kongen og Dronningen ere fremstillede, og
efter den sædvanlige Antagelse skulde denne Plade ligge omtrent over deres Grave. Øst for dette Monument
laae i Chorets Gulv to Liigstene over Privatpersoner og for Enden af dem var der en i Gulvet anbragt Lem,
hvorigjennem man kunde stige ned i et tomt R.um, der strakte sig hen under de nævnte Liigstene ligetil de
formeentlige kongelige Grave. Efterat det om Monumentet værende Gitter var borttaget og de to Liigstene over
det tomme Rum vare førte tilside, saaes hele den østlige Side af de under Monumentet værende Mure, hvori
der allerede i tidligere Tid var gjennembrudt et Hul. Denne Muur blev tildeels nedbrudt og der viste sig da
indenfor et aflangt, fiirkantet Rum, 3y4 Al. langt, 1 Al. 8y2 T. bredt og U/4 Al. dybt. Paa Bunden laae en Deel
Jordfyld og derimellem fandtes et Tindingebeen af et menneskeligt Hoved samt et Par Knokler af en Hund.
Bunden, der dannedes af et Kalklag, var kun nogle Tommer under Niveauet af Chorets Gulv, og under Kalklaget
stødte man paa Jordfyld.
Hermed ophørte Undersøgelsen paa dette Sted, da man befrygtede, at saavel Alteret som Monumentet
skulde kunne lide ved en fortsat Gravning. Resultatet var paa ingen Maade tilfredsstillende; men det tør vel nu
ansees for høist tvivlsomt, om det murede Rum under Gravpladen er Kong Erik Menveds oprindelige Gravsted.
Snarere ere de Rummet omgivende Mure kun opførte som Fundament for Gravpladen, da Alteret i 1699 blev
flyttet, og hvor dette nu staaer er det maaskee rimeligst at antage at Monumentet oprindeligt har staaet.
Da det indtrædende Mørke forhindrede videre Undersøgelser, ophørte disse for den Dag.
Den 6te September Kl. 8 Morgen begav Hans Majestæt sig atter til Kirken og der foretoges da en
Undersøgelse af det Sted i Chorets Gulv, der laae Øst for Dronning Eleonoras Grav. I samme Dybde som
denne stødte man paa een af de store røde Muurfliser, der var lagt fladt ned paa et bredere Underlag af Muur-
værk. Øst for Flisen laae et tykt Lag af Kalk. Da Muurfliscn og Kalklaget vare optagne, saaes derunder en
1 Tavle IX. K.
2 Tavle XVI. b. Jfr. S. 30. Anm. 3.
3 Tavle XVI. c. Jfr. S. 30. Anm. 3.
* Tavle IX. L. Jfr. S. 32—36.
5 Tavle IX. I.