Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

70 muret Grav af rectangulair Form*, 29y2 T. lang, 12 T. bred og 10 T. dyb. Den stødte tæt op til Fodstykket af Dronning Eleonoras Grav og indeni den stod en Blykiste1, 26V2 T. lang, 10y4 T. bred ved Hovedenden, 9 T. bred ved Fodenden og 8 T. høi, og derover laae som Laag en 29% T. lang Blyplade, hvis Kanter vare bøicde ned langs Kistens Sider, men ikke for Enderne. Indeni Blykisten laae Benene af et omtrent % Aar gammelt Barn, og ovenpaa dettes Hoved saaes tydelige Levninger af Tøi af en meget aaben Vævning, omtrent som Flor. Ved nærmere at undersøge Benene erklærede Professor Ibsen, at de to midterste Skjæretænder i Underkjæben afgave tydelige Vidnesbyrd om, at Barnet har været scrophuløst og efter Mærkerne paa Tænderne maa have været sygeligt i Svangerskabets fjerde eller femte Maaned. Saavel af denne Overeensstemmelse imellem Barnets og Dronning Eleonoras sygelige Tilstand som af Gravens Beliggenhed lige op til Fodstykket af Dronningens Grav maa det ansees for høist sandsynligt, at denne Kiste gjemmer de jordiske Levninger af Dronning Eleonoras Barn; og meget muligt er det jo, skjøndt Aarbøgerne tie derom, at den Søn, ved hvis Fødsel Dronningen mistede Livet og som antages at være død paa samme Tid, har levet y2 Aar efter Fødselen. Efterat Blykisten, som var bleven optagen af Graven, var nedsat i denne igjen, fortsattes Gravningen længere mod Øst, altsaa tæt ved Alterets Fod. I Jordfylden, som opgravedes paa dette Sted, fandtes en dansk saakaldet »Borgerkrigsmynt« af meget slet Gehalt, med et h paa Adv. og et Hjul paa Rev.2, saaledes som hosstaaende Afbildning udviser. Den kan, (gxg som saa mange andre af dette Slags Mynter, ikke tillægges nogen bestemt Regent eller By, hvorimod den vel med Sikkerhed kan siges at være præget i Slutningen af det trettende eller Begyndelsen af det fjortende Aar- hundrede. Efter Hans Majestæts Bestemmelse blev den opbevaret, for at afgives til det kongelige Mynt- og Medaille- Cabinet i Kjøbenhavn. Dybere nede paa dette Sted fandtes kun almindelig Jordfyld. Hermed erklærede Hans Majestæt Undersøgelsen af Kongegravene for endt, og man begyndte da, Klokken 103/4 Formiddag, paa TILMURINGEN AF KONGEGRAVENE. Imedens Arbeiderne tilmurede først Kong Knud den Sjettes og derpaa de længst henimod Alteret værende Grave, blev ifølge allernaadigst Tilladelse Dronningerne Sophias og Beengjerds Hoveder optagne igjen af Gravene for at afformes, og efterat Professor Ibsen selv med al mulig Forsigtighed havde taget Voxformer over dem, for siden at kunne afstøbe dem i Gibs, bleve de atter nedlagte paa deres Pladser i Gravene. Tilmuringen af Gravene foregik ikke udelukkende i Hans Majestæts Nærværelse, da det behagede Aller- høistsamme længere op ad Dagen at foretage en Udflugt til Fjenneslev, Bjernede og Haraldsted. Under denne Fraværelse førte Hans Excellence, Overdirecteuren for de kongelige Kunstsamlinger, Tilsynet med Arbeidet; men Hans Majestæt havde imidlertid for de Graves Vedkommende, som bleve tilmurede under Allerhøistsammes Fra- værelse, udstedt de nødvendige Befalinger om, hvorledes Arbeidet skulde udføres ved hver Grav især. 1 Tavle XVI. a. 2 Af denne Mynt kjendtes forinden kun 3 Explr., af hvilke eet er beskrevet i Antiqvarisk Tidsskrift 1843 45 S. 41 og de to andie fi emkom ved det i samme Tidsskrift for 1846—48 S. 56—58 beskrevne Myntfund paa Fohl Mark.