Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

71 Idet Manden, hvorpaa samtlige Kongegrave bleve tilmurede, og de ved samme Ledighed gjorte Iagttagelser nedenfor anføres, maa det bemærkes, at de ikke bleve tilmurede i den her nævnte Orden, der for Oversigtens Skyld følger den, hvori Gravene bleve aabnede. Den i Kong Knud den Sjettes Grav værende Blybeklædning, dersom tidligere meldt var aldeles sammen- trykket og forkrøllet i den østlige Ende, hvilken ikke var dækket af nogen Overliggersteen, blev forinden Tilmuringen udbanket og rettet saamegct som muligt og derpaa befæstet med store Søm til den murede Gravs Vægge. Ved Udførelsen heraf saaes det, at Blybeklædningen var meget længere end den murede Grav, og man fik saaledes en Forklaring over den paafaldende Omstændighed, at Graven ikke var lang nok til Kongens Legeme. Oprindeligt har den nemlig altsaa været tilstrækkelig lang, og det maa antages, at man ved Kong Valdemar den Andens Begravelse har, maaskee kun for at spare sig Uleilighed ved at grave videre end man efter en feil Beregning har gjort, indstødt og forstyrret Fodenden af Graven, for at skatfe Plads til den lige dertil stødende Hovedende af Kong Valdemars Grav. Efterat Blybeklædningen som ovennævnt, saa godt det lod sig gjøre, var bragt i Orden, blev Graven dækket igjen med de tilstedeværende Brudstykker af Blylaaget, og over dette lagdes, istedetfor de manglende Dækstene, et Par passende Fliser, for hvilke der som Fundament opførtes et lavt Stykke Muur paa Gravens Fodstykke. Samtlige Dækstene bleve dernæst fastmurede med Cement og omgivne med et Muurskifte, og ovenpaa dem lagdes den gamle udslidte Liigsteen, der havde ligget i Chorgulvet over denne Grav. Over Kong Valdemar den Førstes og Dronning Sophias Grave bleve de oprindelige Dækstene fastmurede med Cement og omgivne med et Muurskifte, og ovenpaa dem lagdes ligeledes de udslidte Liigstene, der havde ligget over dem i Kirkegulvet. Kong Valdemar den Andens Grav blev dækket paa samme Maade, som den var forefunden ved Aabningen, nemlig med et Tag af de gamle røde Muurfliser, der bleve sammenmurede med Cement. Over Dronning Beengjerds Grav var det umuligt at anbringe et lignende Tag som det, der oprindeligt havde været derover, da alle de hele Muurfliser fra samtlige Grave vare benyttede til Taget over Kong Valdemar den Andens Grav; men istedetfor det blev den overbrudte Liigsteen, der før laae i Kirkens Tværgang over Hertug Christophers Grav, og hvis Indskrift var udslidt, lagt som Dæksteen over Dronningens Blykiste. Ogsaa den fast- muredes med Cement og omgaves med et Muurskifte, og paa samme Maade befæstedes de over Dronning Dagmars tomme Grav liggende Dækstene, ovenpaa hvilke hendes Liigsteen, som for laae i Chorets Gulv, blev lagt i et Cementlag. Kong Valdemar den Tredies Grav, af hvilken kun lidet over Halvdelen var forefunden, blev dækket med Muurstene, som lagdes paatværs over den og forbandtes med Cement; hvorimod Dronning Eleonoras Grav blev dækket med den i Chorgulvet tidligere liggende Liigsteen over Kong Valdemar den Tredie. Ovenpaa Muren imellem Kong Valdemar den Tredies og Dronning Eleonoras Grave blev opført et 1 Al. langt og 6y2 T. bredt af Muurstene dannet Rum, hvori Benene af de to Børn tilligemed de fire Jernsøm, som vare fundne paa dette Sted under en Række af Muurstene, bleve nedlagte. Den lille tomme Kiste ved Fodenden af Kong Valdemar den Tredies Grav blev, istedetfor med et Tag af Muurfliser, dækket med et Brudstykke af en ikke ret stor og meget tynd Møllesteen, hvilket ved Udgravningen var forefundet i Jordfylden tæt ovenover denne Kistes Tag. Alle de gamle udslidte Liigstene vare, som ovennævnt, bievne nedlagte ovenpaa Gravene med Undtagelse af Hertug Knud Lavards, Kong Valdemar den Andens og Dronning Beengjerds. Af disse vare de to sidste sønder- brudte i saa mange Stykker, at de ikke egnede sig til Opbevaring; men Knud Lavards blev derimod henført til Kirkens søndre Fløi, for at opstilles ved de øvrige der opbevarede Liigstene.