Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have
Forfatter: S. Fritz
År: 1893
Forlag: C. W. Stincks Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 551 46
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Varme inde ved Landet allerede træffes i 100 Favnes Dybde,
medens det derfra ud til den æqvatoriale Strøm sænker sig
ned til 800 Favnes Dybde. At Vand med 15 Graders Varme
saaledes forekommer i større Dybder ved Vestindien og
udenfor Fristaternes Østkyst, end i Passatbelterne, vil da
være en Følge af den Modstand, der her møder Bevægelsen
og lader Bevægelsesmængden virke til en større Dybde og
tilsvarende mindre Brede af Strømmens Profil, og et til-
svarende Forhold viser sig ogsaa ved den Deel af Vand-
massen fra S. O. Passatens Belte, der ved Landets Form
tvinges til at følge Sydamerikas sydvestlige Kyst, idet Vand
med 15 Graders Varme udenfor denne Kyst forekommer i
henved 200 Favnes Dybde, medens denne Varmegrad i selve
Beltet ikke naaer nedenfor 100 Favnes Dybde. Maalinger
vise fremdeles, at den Deel af den æqvatoriale Vandmasse,
der fra det Caraibiske Hav og den Mexicanske Bugt sætter
ud igjennem Strædet imellem Florida og Bahama Øerne,
udenfor New York optræder i den æqvatoriale Strøms Over-
flade som en særlig Strømning, der udmærker sig ved en
høi Varmegrad og betydelig Strømhastighed, men kun har
en forholdsviis ringe Brede og ikke naaer 100 Favnes Dybde;
dens Forekomst som Overfladestrøm vil da baade kunne
skyldes Ferskvandstilførselen til og den høie Varmegrad i
det Caraibiske Hav og den Mexicanske Bugt, medens den
betydelige Strømhastighed vil skyldes Virkningen af Vand-
massens Bevægelsesmængde, idet Massen maa søge Vei ud
igjennem det forholdsviis snevre og ikke dybe Stræde ved
Florida.
Idet hele den æqvatoriale Vandmasse ifølge de tilstede-
værende Bevægelsesmængder gaaer videre fra Fristaternes
Østkyst som æqvatoriale Strømme, ville Retningerne, de
betydelige Vandmængder følge, deels afhænge af den Mod-
stand, Bevægelsen møder som Følge af Farvandenes Form
og Dybde, og deels af Tiltrækningskraftens Virksomhed,
medens Retningerne tillige ville paavirkes ved Jordens
Rotation, og i Massen nærmest Overfladen desuden kunne
lide Forandringer ved Vindene.
I de første to Trediedele af Farvandet fra Bermudas
til Azorerne er der ligesom udenfor Fristaternes Østkyst
maalt en Varmegrad af 15° i over 300 Favnes Dybde,