ForsideBøgerVandets Bevægelser Og Var…t Og De Nordpolare Have

Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have

Forfatter: S. Fritz

År: 1893

Forlag: C. W. Stincks Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: 551 46

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
8 Varme inde ved Landet allerede træffes i 100 Favnes Dybde, medens det derfra ud til den æqvatoriale Strøm sænker sig ned til 800 Favnes Dybde. At Vand med 15 Graders Varme saaledes forekommer i større Dybder ved Vestindien og udenfor Fristaternes Østkyst, end i Passatbelterne, vil da være en Følge af den Modstand, der her møder Bevægelsen og lader Bevægelsesmængden virke til en større Dybde og tilsvarende mindre Brede af Strømmens Profil, og et til- svarende Forhold viser sig ogsaa ved den Deel af Vand- massen fra S. O. Passatens Belte, der ved Landets Form tvinges til at følge Sydamerikas sydvestlige Kyst, idet Vand med 15 Graders Varme udenfor denne Kyst forekommer i henved 200 Favnes Dybde, medens denne Varmegrad i selve Beltet ikke naaer nedenfor 100 Favnes Dybde. Maalinger vise fremdeles, at den Deel af den æqvatoriale Vandmasse, der fra det Caraibiske Hav og den Mexicanske Bugt sætter ud igjennem Strædet imellem Florida og Bahama Øerne, udenfor New York optræder i den æqvatoriale Strøms Over- flade som en særlig Strømning, der udmærker sig ved en høi Varmegrad og betydelig Strømhastighed, men kun har en forholdsviis ringe Brede og ikke naaer 100 Favnes Dybde; dens Forekomst som Overfladestrøm vil da baade kunne skyldes Ferskvandstilførselen til og den høie Varmegrad i det Caraibiske Hav og den Mexicanske Bugt, medens den betydelige Strømhastighed vil skyldes Virkningen af Vand- massens Bevægelsesmængde, idet Massen maa søge Vei ud igjennem det forholdsviis snevre og ikke dybe Stræde ved Florida. Idet hele den æqvatoriale Vandmasse ifølge de tilstede- værende Bevægelsesmængder gaaer videre fra Fristaternes Østkyst som æqvatoriale Strømme, ville Retningerne, de betydelige Vandmængder følge, deels afhænge af den Mod- stand, Bevægelsen møder som Følge af Farvandenes Form og Dybde, og deels af Tiltrækningskraftens Virksomhed, medens Retningerne tillige ville paavirkes ved Jordens Rotation, og i Massen nærmest Overfladen desuden kunne lide Forandringer ved Vindene. I de første to Trediedele af Farvandet fra Bermudas til Azorerne er der ligesom udenfor Fristaternes Østkyst maalt en Varmegrad af 15° i over 300 Favnes Dybde,