Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have
Forfatter: S. Fritz
År: 1893
Forlag: C. W. Stincks Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 551 46
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
medens denne Varmegrad derimod træffes i 100 Favnes
Dybde i Farvandet imellem Azorerne og Madeira, hvoraf da
kan sluttes, at en Deel af den æqvatoriale Strøm ifølge
Tiltrækningskraftens Virksomhed strax som erstattende
vender tilbage fra Fristaternes Østkyst over imod Afrikas
Kyst, og nærmest denne Kyst forenes med andre erstattende
Vandmasser fra koldere Dele af Havet; der vil da imellem
Fristaternes og Nordafrikas Kyst forekomme Strækninger
ved Grændsen af Passatbeltet, hvor Vandmassen i den
øverste Deel af Havet er heelt omgivet af Kredsløbsbevægelsen.
Nordligere i Atlanterhavet sender den æqvatoriale Strøm
derimod varme Vandmasser saavel op i Davisstrædet og
Danmarkstrædet, som over imod Europas Kyst, hvor Strømmen
fortsætter sig gjennem Farvandene imellem Island og Skot-
land, og gjennem Kanalen sønden for England, og under
disse Bevægelser vil Overfladevandets Varmegrad aftage
baade i Forhold til Solens svagere Varmevirkning og ved
Virkninger af skiftende Vinde og ledsagende Driftstrømme.
Retningen af den Deel af Strømmen, der sætter over imod
Europas Kyst, vil være i Overeensstemmelse med Rotationens
Virkning og med fremherskende Vindretninger, og falde
sammen med Retningen af den varme Overfladestrøm fra
Floridastrædet, saa at Overfladevandets Strømhastighed og
Varmegrad blive større i denne Deel, end i de mere nord-
gaaende Dele af Strømmen. Under. Europas Kyst vil Strøm-
retningen ifølge Kystens Form blive nordlig baade udenfor
Frankrigs og udenfor Englands Vestkyst.
Medens Dybden i Atlanterhavet sønden for Æqvator
almindeligt naaer 2000 til 2500 Favne, og norden for
Æqvator 2500 til 3000 Favne, aftager den derimod i den
nordligste Deel af Havet. 1 den brede Munding af Davis-
strædet er Dybden endnu 1200 til 2000 Favne, men i
Strædets Indsnevring ved Holsteensborg naaer den ikke
400 Favne, og fra Østkysten af Grønland til Island, og fra
Island til Skotland forekommer der ligeledes en Høideryg
i Søbunden. I Danmarkstrædet er der saaledes udfor den
nordvestlige Deel af Island kun et smalt Løb midt i Strædet,
hvori Dybden naaer lidt over 300 Favne; imellem Island
og Færøerne naaer Dybden kun 260 Favne, imellem Fær-
øerne og Shetlands Øerne kun i et smalt Løb henved