ForsideBøgerVandets Bevægelser Og Var…t Og De Nordpolare Have

Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have

Forfatter: S. Fritz

År: 1893

Forlag: C. W. Stincks Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: 551 46

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
9 medens denne Varmegrad derimod træffes i 100 Favnes Dybde i Farvandet imellem Azorerne og Madeira, hvoraf da kan sluttes, at en Deel af den æqvatoriale Strøm ifølge Tiltrækningskraftens Virksomhed strax som erstattende vender tilbage fra Fristaternes Østkyst over imod Afrikas Kyst, og nærmest denne Kyst forenes med andre erstattende Vandmasser fra koldere Dele af Havet; der vil da imellem Fristaternes og Nordafrikas Kyst forekomme Strækninger ved Grændsen af Passatbeltet, hvor Vandmassen i den øverste Deel af Havet er heelt omgivet af Kredsløbsbevægelsen. Nordligere i Atlanterhavet sender den æqvatoriale Strøm derimod varme Vandmasser saavel op i Davisstrædet og Danmarkstrædet, som over imod Europas Kyst, hvor Strømmen fortsætter sig gjennem Farvandene imellem Island og Skot- land, og gjennem Kanalen sønden for England, og under disse Bevægelser vil Overfladevandets Varmegrad aftage baade i Forhold til Solens svagere Varmevirkning og ved Virkninger af skiftende Vinde og ledsagende Driftstrømme. Retningen af den Deel af Strømmen, der sætter over imod Europas Kyst, vil være i Overeensstemmelse med Rotationens Virkning og med fremherskende Vindretninger, og falde sammen med Retningen af den varme Overfladestrøm fra Floridastrædet, saa at Overfladevandets Strømhastighed og Varmegrad blive større i denne Deel, end i de mere nord- gaaende Dele af Strømmen. Under. Europas Kyst vil Strøm- retningen ifølge Kystens Form blive nordlig baade udenfor Frankrigs og udenfor Englands Vestkyst. Medens Dybden i Atlanterhavet sønden for Æqvator almindeligt naaer 2000 til 2500 Favne, og norden for Æqvator 2500 til 3000 Favne, aftager den derimod i den nordligste Deel af Havet. 1 den brede Munding af Davis- strædet er Dybden endnu 1200 til 2000 Favne, men i Strædets Indsnevring ved Holsteensborg naaer den ikke 400 Favne, og fra Østkysten af Grønland til Island, og fra Island til Skotland forekommer der ligeledes en Høideryg i Søbunden. I Danmarkstrædet er der saaledes udfor den nordvestlige Deel af Island kun et smalt Løb midt i Strædet, hvori Dybden naaer lidt over 300 Favne; imellem Island og Færøerne naaer Dybden kun 260 Favne, imellem Fær- øerne og Shetlands Øerne kun i et smalt Løb henved