ForsideBøgerVandets Bevægelser Og Var…t Og De Nordpolare Have

Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have

Forfatter: S. Fritz

År: 1893

Forlag: C. W. Stincks Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: 551 46

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
10 400 Favne, og imellem Shetlands Øerne og Skotland kun 50 bavne. I den Engelske Kanal naaer Dybden i Strædet ved Calais 34 Favne, og i Nordsøen er Dybden mod Syd almindeligt 20 Favne, og mod Nord 60 Favne, hvorimod der i det Norske Hav forekommer Dybder paa 1000 til 2000 Favne, som fortsætte sig heelt op vestligt og nordligt for Spitsbergen, og der ligeledes i Baffins Bugten nordligt for Indsnevringen ved Holsteensborg forekommer Dybder paa over 1000 Favne. Som en Følge af disse Dybdeforhold bliver det da kun den øverste og varme Deel af den æqvatoriale Strøm, der tilfører nordligere Farvande Vandmasser fra Atlanter- havet, medens de dybere Dele af Strømmen maae blive i Havet og vende tilbage til Passatbelterne som erstattende. Den Deel af den æqvatoriale Strøms Vandmasse, der sætter op i nordligere Farvande, som danne en Forbindelse imellem Atlanterhavet og Polarhavet, maa ifølge Massens Bevægelsestnængde fortsætte Bevægelsen her i Retninger, der baade paavirkes af Rotationen og af Havets Form og Dybdeforhold. Foruden at være forbundet med Atlanter- havet, staaer Polarhavet tillige ved Beringstrædet i For- bindelse med det Stille Ocean; da dette Stræde imidlertid kun har en Brede af 12 Mile og Dybder paa 20 og 30 Favne, saa at dets Profil kun er omtrent dobbelt saa stort som Profilet af Strædet ved Calais, der har en Brede af 4x/2 Mile og Dybder, der naae 34 Favne, vil Forbindelsen med det Stille Ocean blive af ringe Betydning i Sammen- ligning med de indtil 300 å 400 Favne dybe Forbindelser med Atlanterhavet imellem Skotlands og Amerikas Kyst, og Polarhavet vil med Hensyn til den æqvatoriale Vandmasses Bevægelser kunne betragtes som Deel af det Nordlige Atlanterhav. Det vil da herefter være givet, at en Vand- masse svarende til den, der fra Atlanterhavet sætter op i Polarhavet, igjen maa vende tilbage herfra til Atlanterhavet som polare Strømme gjennem de Farvande, der forbinde de to Have, og i Atlanterhavet fortsætte sin Bevægelse ned til Passatbelterne for at virke erstattende der. Ifølge Rotationens Virkning ville de æqvatoriale Vand- masser bevæge sig i den østlige Deel af de Farvande, der forbinde Atlanterhavet med Polarhavet , og de tilbage-