Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have
Forfatter: S. Fritz
År: 1893
Forlag: C. W. Stincks Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 551 46
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
400 Favne, og imellem Shetlands Øerne og Skotland kun
50 bavne. I den Engelske Kanal naaer Dybden i Strædet
ved Calais 34 Favne, og i Nordsøen er Dybden mod Syd
almindeligt 20 Favne, og mod Nord 60 Favne, hvorimod
der i det Norske Hav forekommer Dybder paa 1000 til
2000 Favne, som fortsætte sig heelt op vestligt og nordligt
for Spitsbergen, og der ligeledes i Baffins Bugten nordligt
for Indsnevringen ved Holsteensborg forekommer Dybder
paa over 1000 Favne.
Som en Følge af disse Dybdeforhold bliver det da kun
den øverste og varme Deel af den æqvatoriale Strøm,
der tilfører nordligere Farvande Vandmasser fra Atlanter-
havet, medens de dybere Dele af Strømmen maae blive i
Havet og vende tilbage til Passatbelterne som erstattende.
Den Deel af den æqvatoriale Strøms Vandmasse, der
sætter op i nordligere Farvande, som danne en Forbindelse
imellem Atlanterhavet og Polarhavet, maa ifølge Massens
Bevægelsestnængde fortsætte Bevægelsen her i Retninger,
der baade paavirkes af Rotationen og af Havets Form og
Dybdeforhold. Foruden at være forbundet med Atlanter-
havet, staaer Polarhavet tillige ved Beringstrædet i For-
bindelse med det Stille Ocean; da dette Stræde imidlertid
kun har en Brede af 12 Mile og Dybder paa 20 og 30
Favne, saa at dets Profil kun er omtrent dobbelt saa stort
som Profilet af Strædet ved Calais, der har en Brede af
4x/2 Mile og Dybder, der naae 34 Favne, vil Forbindelsen
med det Stille Ocean blive af ringe Betydning i Sammen-
ligning med de indtil 300 å 400 Favne dybe Forbindelser
med Atlanterhavet imellem Skotlands og Amerikas Kyst, og
Polarhavet vil med Hensyn til den æqvatoriale Vandmasses
Bevægelser kunne betragtes som Deel af det Nordlige
Atlanterhav. Det vil da herefter være givet, at en Vand-
masse svarende til den, der fra Atlanterhavet sætter op i
Polarhavet, igjen maa vende tilbage herfra til Atlanterhavet
som polare Strømme gjennem de Farvande, der forbinde
de to Have, og i Atlanterhavet fortsætte sin Bevægelse ned
til Passatbelterne for at virke erstattende der.
Ifølge Rotationens Virkning ville de æqvatoriale Vand-
masser bevæge sig i den østlige Deel af de Farvande, der
forbinde Atlanterhavet med Polarhavet , og de tilbage-