Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have

15 antages for en Deel at søge ud i Farvande ved Jeannette Øerne. Østligere i Polarhavet vil der ogsaa finde For- øgelser af den østgaaende Vandmasse Sted baade ved Afløb fra Asiens og Amerikas Floder, og ved varmere Vandmasser fra det Stille Ocean, der gjøre sig gjældende ved et mere iisfrit Farvand nærmest indenfor Beringstræde og under den vestligste Deel af Amerikas Nordkyst. Den samlede Vandmasse maa da, idet den møder Arkipelaget udenfor Amerikas Nordkyst, deels sætte ind igjennem Farvandene imellem Arkipelagets Øer, og vel deels ogsaa norden om Parry Øerne, indtil den mod Øst finder Vei til Atlanter- havet. Denne østgaaende Bevægelse igjennem Polarhavet vil imidlertid, naar man slutter efter Lufttemperaturens og Lufttrykkets Fordeling, i en stor Deel af Aaret i Overfladen modvirkes ved fremherskende østlige Vinde, der virke hen til vestgaaende Driftstrømme, eller i et iisdækket Hav med- dele lismasserne en Bevægelse mod Vest, som i Forbindelse med den østgaaende Strøm kan fremkalde lisskruninger, og som kan tilføre Kara Havet og Barents Havet polare lismasser. Naar den æqvatoriale Vandmasse paa sin Vei gjennem Polarhavet deels ved nordgaaende Bevægelser nærmer sig selve Nordpolen, og deels ved en østgaaende Bevægelse følger Retningen af Fastlandenes Kyster, vil Vandmassens Indflydelse paa Polarhavets Temperatur komme Nordpolen betydeligt nærmere udfor Europa, end udfor Asien og Amerika. Idet Vandmassen kun ad to Veie vender tilbage til Atlanterhavet, vil Farvandenes Form medføre, at den nordgaaende Deel af den hovedsageligt søger tilbage gjennem Grønlandshavet, og den østgaaende Deel hovedsageligt gjen- nem Davisstrædet. Idet Smith Sund som Fortsættelse af Davisstrædet danner en Forbindelse imellem Atlanterhavet og Polarhavet, vil der imidlertid ogsaa gjennem dette Sund kunne tilføres Polarhavet en æqvatorial Vandmasse, der da norden for Grønland maatte antage en østlig Retning og vende tilbage gjennem Grønlandshavet, og der vil vel tillige gjennem Sundet kunne tilføres Davisstrædet en polar Vandmasse, der enten kunde komme vestfra eller nordfra. En saadan