Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have

16 dobbelt Bevægelse gjennem Sundet kunde da baade være i Overeensstemmelse med en Forskjel imellem Vandmassernes Vægtfylde og med Virkninger af Vinden, og en æqvatorial Vandmasse vilde ligesom udenfor Spitzbergen faae Ind- flydelse paa Polarhavets Temperatur udenfor den nordligste Deel af Grønland. Naar Davisstrædet som Følge af den æqvatoriale Strøms Bevægelsesmængde modtager en varm Vandmasse fra Atlanterhavet, vil denne Vandmasse ifølge Rotationens Virkning søge mod Øst, saa at der ligesom ved Norges Vestkyst ogsaa forekommer en æqvatorial Strøm ved Grøn- lands Vestkyst. Medens Strømmen under Norges Vestkyst kun er i fjern Berøring med polare lismasser og Vand- masser, er imidlertid Strømmen under Grønlands Vestkyst som Følge af det snevrere Farvand i forholdsviis nær Be- røring med den iisførende Polarstrøm i den vestlige Deel af Farvandet, og tillige mod Syd i Berøring med den iis- førende Polarstrøm fra Grønlands Østkyst, foruden at den ogsaa modtager lismasser og kolde Vandmasser fra Grøn- lands iisdækkede Indre. Istedetfor at Overfladevandets Varme om Sommeren er 12° imellem Færøerne og Shetlands Øerne, og endnu ved Norges Kyst 12° ved Polarkredsen og 8° paa 72^20 nordi. Br., træffes der derfor ogsaa paa samme Aarstid foran Davisstrædets Munding paa 0 nordi. Br. en Varme i Overfladevandet af og i Strædet i lige Afstand fra begge dets Kyster paa 62x/2 0 nordi. Br. en Varme af 5 til 7°, samt udenfor Grønlands Vestkyst fra 68 til 72^80 nordi. Br. en Varme af 5 til 6 °, forsaavidt lismasser og kolde Vandmasser ikke have virket til endnu lavere Varmegrader. Foruden, denne Forskjel i Overflade- vandets Varmegrad i de to Strømme, bliver der ogsaa en Forskjel i Strømmenes Betydning for Varmeforholdene i Dybden, afhængigt af, at den æqvatoriale Vandmasse udenfor Norges Kyst kan fortsætte Bevægelsen videre op igjennem Polarhavet, medens Davisstrædets æqvatoriale Vandmasse ifølge Farvandets Form for en Deel tvinges til at vende tilbage til Atlanterhavet. Naar Vandmassen nemlig hen- imod Indsnevringen ved Holsteensborg baade møder et mindre bredt Farvand og en opadgaaende Søbund, der vestligt i Indsnevringen ligger i henved 400 Favnes Dybde,