Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have
Forfatter: S. Fritz
År: 1893
Forlag: C. W. Stincks Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 551 46
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
og midt og østligt i den kun i 100 Favnes Dybde, kan det
blot være en øverste Deel af Vandmassen, der fortsætter
den nordgaaende Bevægelse forbi Holsteensborg op i Baffins
Bugten, medens en nederste Deel derimod maa forandre
Bevægelsesretning og vende tilbage til Atlanterhavet i dybere-
liggende Vandlag, idet den har lidt en Afkøling; ifølge
Rotationens Virkning vil denne tilbagevendende Vandmasse da
søge den vestlige Deel af Davisstrædet. Den øverste Deel
af den æqvatoriale Vandmasse, der over den høie Søbund
udfor Holsteensborg fortsætter Bevægelsen op i Baffins
Bugten, møder baade i Melville Bugten og foran Smith
Sund Kyststrækninger, der kun lade det smale, men over
200 bavne dybe Sund aabent for Bevægelsen; efter at Vand-
massen ligeledes her er søgt ned i dybereliggende Vandlag
efter en Afkøling, maa den da, forsaavidt en Deel af den
ikke sætter op igjennem Smith Sund, ogsaa fra Baffins
Bugten vende tilbage til Atlanterhavet ad Davisstrædet,
eller maaske ifølge Rotationens Virkning tillige ad Farvande
indenfor de nærmeste Øer i Arkipelaget.
Idet den æqvatoriale Strøm sender Vandmasser fra
Atlanterhavet baade op i Davisstrædet og op i Farvandene
østen for Grønland, saa at den iisførende polare Strøm, der
følger Grønlands Østkyst, mødes med æqvatoriale Vand-
masser, flyde de polare lismasser og mindre saltholdige
Vandmasser ind over de vægtfyldigere æqvatoriale Vand-
masser, og udenfor Kap Farvel ville de da i Havets øverste
Deel deels stræbe mod Vest, men deels ogsaa ved den
underliggende æqvatoriale Vandmasses Bevægelse føres op
i Davisstrædet langs Grønlands vestlige Kyst. Temperatur-
maalinger om Sommeren udenfor denne Kyst vise ogsaa
hertil svarende Forhold imellem de øverste og de dybere-
liggende Vandlags Varmegrad, nemlig
paa 613/4° n. Br. og 49^2 0 v. Lgd.:
i Overfladen '/2 Grads Varme, og ved Søbunden i 120 Favnes Dybde
3'/4 Grads Varme, og
paa 64° n. Br. og öB1^0 v. Lgd.:
i Overtid., i 100, 150, 300 og 550 Favnes Dybde ved Bunden
2‘/4o 2° 3° 4° 33/4°.
Derimod er der paa 62^2 0 n. Br. og 57’/2() v. Lgd., eller
midt ude i Strædet, maalt:
2