Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have
Forfatter: S. Fritz
År: 1893
Forlag: C. W. Stincks Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 551 46
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
polare Overfladevand nærmest den sydlige Deel af Grønland
og nærmest Newfoundlands Kyster undtages; Kredsløbs-
bevægelsens Virksomhed naaer altsaa kun ned til
den Dybde i Havet, hvori 3 Graders Varme fore-
kommer. I Vandmassen ovenfor denne Dybde bliver da
Varmens Fordeling, foruden at den afhænger af Solvarmens
Virkninger, tillige afhængig baade af Kredsløbets æqvatoriale
og af dets tilbagevendende polare eller erstattende Be-
vægelser, og Varmegraden vil altsaa ikke overalt i denne
Vandmasse aftage nedad i samme Forhold til den voxende
Dybde, idet de erstattende Vandmassers Varmegrad afhænger
af de Veie, de have gjennemløbet.
Ifølge Temperaturmaalinger forekommer Vand med 3
Graders Varme i det Nordlige Atlanterhav i en Dybde af
1200 å 1300 Favne, medens Varmegraden fra denne Dybde
ned til Søbunden kun aftager fra 3 Grader til 1 å 2 Grader,
enten Havets Dybde kun naaer lidt over 12 å 1300 Favne,
eller dets Dybde naaer 2000 til 3000 Favne. Med Hensyn
til Dybderne bestaaer Havet af to dybe Dele, en østlig og
en vestlig, der adskilles ved mindre dybe Partier, og i den
østlige Deel er Varmen almindeligt 2 Grader ved Søbunden,
medens den i den vestlige Deel almindeligt er omtrent
1 Grad; derimod viser denne Varme sig uafhængig af
Bredegraden, idet den træffes lige høi ved Æpvator og i
Havets nordligste Dele. Varmens Fordeling maa da afhænge
af andre Bevægelser i den Deel af Vandmassen, der ligger
nedenfor 12 å 1300 Favnes Dybde, end i den ovenfor
liggende Vandmasse, og da navnligt afhænge af de
ved Maanens Virkninger skabte daglige T idevands-
bevægelser.
Da Kraften, hvormed to Himmellegemer tiltrække hin-
anden, bliver mindre, naar Afstanden imellem Legemerne
forøges, er Virkningen af Maanens Tiltrækningskraft svagere
i Omkredsen af den af Jordens Halvkugler, der belyses af
Maanen, end i det øverste Punkt af Halvkuglen, hvor Af-
standen fra Maanen er en Jordradie kortere. I Toppunktet
af den belyste Halvkugle vil Virkningen af Jordens Til-
trækningskraft altsaa være svagere og Vandmassens Vægt
mindre end i Halvkuglens Omkreds, og i den underliggende
ubelyste Halvkugle bliver samtidigt Vægten ligeledes mindre