Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have

<<> i Halvkuglens nederste Punkt end i dens Omkreds som Følge af Massens svækkede Tiltrækningskraft paa den mod- satte Side af Jordens Midtpunkt. Under Maanens daglige Vandringer omkring Jorden er Vandmassens Vægt altsaa mindst paa de Strækninger, hvor Maanen staaer høiest paa Himlen, og paa de diametralt modsatte Strækninger, og Vandmassens Vægt tiltagende derfra henimod de Strækninger, hvor Maanen til samme Tid staaer op eller gaaer ned. Idet denne Vægtforandring gjør sig gjældende i alle under hinanden liggende Vandlag i Oceanet, og da den ledsages af en tilsvarende Forskjel i det Tryk, Vandlagene udøve, bliver Forskjellen i den over- liggende Vandmasses Tryk kun af ringe Betydning øverst i Oceanet, medens dens Betydning tiltager med Dybden i Forhold til Antallet af overliggende Vandlag. Da enhver Differents i Trykket fører til Bevægelse i Vandmassen, opstaaer der Bevægelser fra de Strækninger, hvor Trykket er stærkere, henimod de Strækninger, hvor Trykket er svagere, og da Trykdifferentser virke i alle Punkter imellem Strækningerne i Forhold til Maanens Stil- ling over eller under det enkelte Punkt, skabes Bevægelserne samtidigt i alle Punkter. Ved Bevægelserne bliver da Vand- mængden forøget, hvor Trykket er svagere, og formindsket, hvor det er stærkere, saa at der dannes en Tidevands- bølge, der vil følge Maanen paa dens Vandring omkring Jorden, idet Maanens Vandring baade fører et tiltagende Tryk med sig bagved Bølgens Top, og lader Trykket aftage foran Bølgens Top. Da Bevægelserne møde en Friktion i Vandmassen, vil dog Bølgens Vandring lide en lille For- sinkelse, saa at Bølgetoppen ikke indtræffer absolut sam- tidigt med, at Maanen staaer høiest paa Himlen. Maanen skaber altsaa en Bevægelsesmængde i Vandmassen, idet Dele af Massen følge Maanens Vandring som en Tidevandsstrøm, der virker til Tidevandsbølgens Dannelse og Vandring. Baade hvor Oceanet strækker sig omkring hele Jorden, og hvor det kun har mindre Udstræk- ning, idet det begrændses ved Fastlande, ville altsaa Maanens vedblivende Vandringer til bestemte afvandringen afhængige Tider ideligt skabe nye Tidevandsstrømme, hvis Bevægelses- mængde bliver desto større, jo større Dybden er i Oceanet.