Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have
Forfatter: S. Fritz
År: 1893
Forlag: C. W. Stincks Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 551 46
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
<<>
i Halvkuglens nederste Punkt end i dens Omkreds som
Følge af Massens svækkede Tiltrækningskraft paa den mod-
satte Side af Jordens Midtpunkt.
Under Maanens daglige Vandringer omkring Jorden er
Vandmassens Vægt altsaa mindst paa de Strækninger, hvor
Maanen staaer høiest paa Himlen, og paa de diametralt
modsatte Strækninger, og Vandmassens Vægt tiltagende
derfra henimod de Strækninger, hvor Maanen til samme
Tid staaer op eller gaaer ned. Idet denne Vægtforandring
gjør sig gjældende i alle under hinanden liggende Vandlag
i Oceanet, og da den ledsages af en tilsvarende Forskjel i
det Tryk, Vandlagene udøve, bliver Forskjellen i den over-
liggende Vandmasses Tryk kun af ringe Betydning øverst i
Oceanet, medens dens Betydning tiltager med Dybden i
Forhold til Antallet af overliggende Vandlag.
Da enhver Differents i Trykket fører til Bevægelse i
Vandmassen, opstaaer der Bevægelser fra de Strækninger,
hvor Trykket er stærkere, henimod de Strækninger, hvor
Trykket er svagere, og da Trykdifferentser virke i alle
Punkter imellem Strækningerne i Forhold til Maanens Stil-
ling over eller under det enkelte Punkt, skabes Bevægelserne
samtidigt i alle Punkter. Ved Bevægelserne bliver da Vand-
mængden forøget, hvor Trykket er svagere, og formindsket,
hvor det er stærkere, saa at der dannes en Tidevands-
bølge, der vil følge Maanen paa dens Vandring omkring
Jorden, idet Maanens Vandring baade fører et tiltagende
Tryk med sig bagved Bølgens Top, og lader Trykket aftage
foran Bølgens Top. Da Bevægelserne møde en Friktion i
Vandmassen, vil dog Bølgens Vandring lide en lille For-
sinkelse, saa at Bølgetoppen ikke indtræffer absolut sam-
tidigt med, at Maanen staaer høiest paa Himlen.
Maanen skaber altsaa en Bevægelsesmængde i
Vandmassen, idet Dele af Massen følge Maanens Vandring
som en Tidevandsstrøm, der virker til Tidevandsbølgens
Dannelse og Vandring. Baade hvor Oceanet strækker sig
omkring hele Jorden, og hvor det kun har mindre Udstræk-
ning, idet det begrændses ved Fastlande, ville altsaa Maanens
vedblivende Vandringer til bestemte afvandringen afhængige
Tider ideligt skabe nye Tidevandsstrømme, hvis Bevægelses-
mængde bliver desto større, jo større Dybden er i Oceanet.