Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have
Forfatter: S. Fritz
År: 1893
Forlag: C. W. Stincks Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 551 46
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Møder Tidevandsstrømmen Hindringer ved en Begrændsning
af Oceanet, vil dens Bevægelsesmængde da lade Tidevands-
bølgen fortsætte sin Vandring i Retninger, der ikke afhænge
af Maanens Vandring, men af Oceanets Form og Rotationens
Virkninger, og Bevægelsesmængden vil i Forbindelse med
Tiltrækningskraftens Virksomhed lade Rækker af Tidevands-
bølger fortsætte Vandringen, indtil en til Bølgerne svarende
Vandmasse er ført tilbage til Dele af Oceanet, eller af
Oceanerne, hvorfra den er udgaaet. Træffer en tilbage-
vendende Tidevandsbølge paa sin Vei andre af Maanens
Vandringer afhængige Bølger, ville Bølgerne da efter For-
holdenes Natur kunne virke forstærkende eller svækkende paa
hinanden, og Virkninger af Tidevandsstrømmens Bevægelses-
mængde ville ligeledes kunne gjøre sig gjældende ved at
forstærke Bølgen, hvor Strømmen træffer Begrændsninger
eller Indsnevringer i Farvandet.
De daglige Tidevandsbevægelser ville saaledes være virk-
somme i hele Oceanets Vandmasse, medens den af Pas-
saterne afhængige Kredsløbsbevægelse i det Nordlige
Atlanterhav kun er virksom i den øverste Deel af Havets
Vandmasse med en høiere Temperatur end 3 Graders Varme,
og samtidigt kan Varmens Fordeling i den koldere Deel af
Havet nedenfor 3 Graders Varme svare til Virkninger af
Tidevandet, medens dens Fordeling i den overliggende
varmere Deel kan svare til Virkninger af Kredsløbet. Da
endvidere Tidevandets Bevægelsesmængde er ringe nærmest
Overfladen og tiltager nedad i Forhold til Dybden, medens
Kredsløbets Bevægelsesmængde ifølge Varmens Fordeling og
Kredsløbets Natur maa antages lige virksom i høiere og i
dybereliggende Vandlag indenfor Kredsløbets Omraade, føre
alle Forholdene til den Slutning, at Kredsløbet virker kraf-
tigere end Tidevandet overfor den Dybde, hvori 3 Graders
Varme forekommer, hvorimod Tidevandet nedenfor denne
Dybde virker kraftigere, end Kredsløbet virker ovenfor den.
Tidevandet vil da baade virke til at begrændse Kredsløbets
Dybde, idet det hindrer, at Kredsløbsbevægelsen ved frik-
tionen forplantes nedad i Massen, og det vil samtidigt ogsaa
virke til at formindske de Uregelmæssigheder i Varmens
Fordeling, som Kredsløbet vil medføre i den varmere øverste
Deel af Havet.