Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

6 Transversalkraften Q for Snittet x er Resultanten af A og P| ; dens Størrelse er altsaa — 4- A -f- P,, og man ser, at Størrelsen almindelig faas ved i Kraft- polygonen at trække Straaler parallele med de i Snittet liggende Tovpolygonsider; disse Straaler afskjære da paa Kraftlinien Stykket Q. Den ene af de nævnte Tov- polygonsider er altid Slutlinien. Idet Snitstedet varierer, vil altsaa kun den med den anden Tovpolygonside parallele Straale variere, og man ser, at Q bliver negativ, naar denne ligger over den med Slutlinien parallele, positiv, naar den ligger nedenunder. Q’s Angrebspunkt er Skjæringspunktet q for Tov- polygonsiderne før A (Slutlinien) og efter P], altsaa for de overskaarne Tovpolygonsider. De ydre Kræfters Moment med Hensyn til x er, som bekjendt, proportionalt med det paa Verticalen gjennem x afskaarne Stykke mellem de i Snittet liggende Tovpolygonsider. Dette Stykke, inaalt paa Kraftmaale- stokken, skal for at give Momentet selv multipliceres med Poldistancen h maalt paa Længdemaalestokken, eller det skal maales paa en særlig Momentmaalestok, i hvis Enheder ere r af Kraftmaalestokkens. li Varierer Snitstedet. faar man de „reducerede44 Mo- menter for hvert Punkt afskaarne paa Verticalen der- igjennem indeni den lukkede Tovpolygon. Maximal- momentet maa selvfølgelig findes over en af Vinkel- spidserne i Tovpolygonen, altsaa i Angrebspunktet for en af Kræfterne. Vil man have en lignende Fremstilling af Trans- versalkræfternes Variation med Snittet, som Tovpolygonen giver for Momenternes Vedkommende, kan man fra en med AB parallel Axe afsætte det fundne Q som Ordinat. Man faar derved, som bekjendt, en aftrappet Linie med Trinene parallele med AB. (ikke vist i Fig.).