Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

9 En Kraft P er tænkt an- se A og Beliggenhed. Jo nærmere kan finde de af en saadan Belastning i hvert Tværsnit fremkaldte største (og mindste) Momenter og Transversal- kræfter, som have Interesse ved Dimensionsbestemmelsen, og først skal da undersøges, hvilken Stilling Belastningen maa indtage for at give Maximum af Paavirkning. Transversalkræfterne: bragt tilhøjre for Snittet x. Den derved frem- bragte Transversalkraft i Snittet er negativ og lig Reaktionen A i Størrelse P rykker hen mod Snittet, des større bliver A, altsaa Transversalkraften, og denne naar sit negative Maximum, naar P befinder sig over Snittet x. Rykker P videre mod Venstre, bliver Transversal- kraften — -4- A + P — + B, altaa positiv og lig Reak- tionen B i Størrelse og Beliggenhed, og man ser, at for P virkende tilvenstre for Snittet naar Transversalkraften sit positive Maximum, idet P er over Snittet. Man slutter heraf, at enhver tilvenstre for Snittet anbragt Kraft frembringer en negativ Transversalkraft, altsaa at dennes negative Maximum faas. naar Stykket tilvenstre for Snittet er totalt belastet og den tungeste Last befinder sig over Snittet. Omvendt for de positive Transversalkræfter. For ensformig fordelt Belastning er Sagen hermed afgjort. Bestaar Belastningen derimod af enkelte Kræfter, f. Ex. Hjultrykkene fra et Jærnbanetog, ja, saa faar man ganske vist i Almindelighed den største Transversalkraft, naar Toget fra den ene Side er rykket saa langt frem,, at det første Hjul staar over det betragtede Snit, men det kan hænde, hvis det første Hjultryk er betydelig- mindre end det andet, at Toget skal rykke frem, indtil det andet Hjul befinder sig over Tværsnittet. Det første Hjul vil da virke i modsat Retning af alle de andre,