Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

18 punkter med rette Linier. Ved Gitterbjælker faar man kun Brug for Momenterne i Knudepunkterne. Ovenangivne Konstruktions Udførelse lettes meget, naar man paa en Strimmel løst Papir afsætter Bjælkens Længde og de Punkter (nummererede), for hvilke Mo- menterne skulle findes; derved faar man lettest Bjælkens Længde afsat. Hvis man tegner paa ruderet Papir, kan man strax mærke Punkterne a og b af uden at afsætte A og B. Slutlinierne behøve selvfølgelig ikke at trækkes, naar blot Krydsningen med Verticalen mærkes. Endnu et Holdepunkt ved Bedømmelsen af, under hvilket Hjul et Tværsnit skal anbringes, for at man kan faa Maximalmomentet, giver følgende Sætning af Winkler (Theorie der Brucken, 1875, I § 14): Belastningen pr. Længdeenhed skal saavidt muligt være lige stor paa begge Sider af Tværsnittet. Deraf følger ogsaa, at Hjulet 4, Fig. 6 a kan lades ude af Betragtning ved Undersøgelse af Snittet II i Bjælken. For ensformig Belastning fremstilles Maximalmo- menterne ved en Parabel. Det viser sig nu, at den Polygon, man faar ved ovenangivne Konstruktion, ikke afviger synderligt fra en Parabel med samme Maximums- ordinat, og herved kan man finde en ensformig fordelt Belastning, der tilnærmelsesvis kan træde i Stedet for de enkelte Hjultryk for Momenternes Vedkommende. Hele denne Omskrivning har imidlertid ikke stor Be- tydning, da det jo altid er nøjagtigere at bruge selve Momentpolygonen, og denne er saa let at finde. Skulle Bjælker af forskjellig Længde beregnes fol- de samme Hjultryk, kan man selvfølgelig dertil bruge samme Tovpolygon, naar blot denne oprindelig er tegnet for en tilstrækkelig stor Toglængde til Behandling af den længste Bjælke.