Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

22 man afsætter blot Bjælkens Længde A B - A' B', saa- ledes at B kommer under Hjulet 2, Ordinaterne mellem den oprindelige Tovpolygon og Forlængelsen af Siden før 2, b C, fremstille da Q, i ethvert Snit af Bjælken A' B'. For nu at finde Q skal man fra Qj trække et Stykke — Pj. hvis Længde varierer som Ordinaterne til Linien y — Pi. idet x regnes ud fra A'. Denne Linie skjærer x-Axen for x — cl, og man ser, at den danner samme Vinkel med x-Axen som Tovpolygon- siden bC. Trækker man altsaa gjennem Punktet C Linien CD x-Axen, ville Ordinaterne mellem denne og bC være de Stykker, der skulle trækkes fra Q,, og man ser, at Subtraktionen er udført, naar man maaler Ordinaterne til Tovpolygonen ud fra CD i Stedet for fra bC. Disse Ordinater fremstille altsaa Qmax, hvis Qmax frembringes ved det andet Hjul over Snittet. Af Figuren ses strax, at der kun kan være Tale om, at denne Hjulstilling kan give Qmax for Snit i Nær- heden af A; i Nærheden af B blive Ordinaterne jo endog negative. Endvidere skal det bemærkes, at for Snit mellem A og A' altsaa i Afstanden d fra denne Ende af Bjælken skulde der efter Formlen lægges noget til Q, for al faa Qmax; det skal dog selvfølgelig ikke gjøres, da det første Hjul kommer helt udenfor Bjælken, hvis det andet stilles mellem A og A'. Paa dette Stykke skulle Ordinaterne altsaa dog maales fra bC. Naar man nu vil undersøge, hvilken af de to Hjul- stillinger der giver størst Transversalkraft i et bestemt Snit s i AB, saa ere Transversalkræfterne svarende til de to Hjulstillinger fremstillede ved de to stærkt optrukne Ordinater i Figuren (idet s s' — d), og man kan med Passeren afgjøre, hvilken der er den største. Men man kan ogsaa angive en almindelig Methode til at afgjøre, om man overhovedet for noget Snit skal stille det andel Hjul over Snittet, og fra hvilket Punkt af Bjælken man i