Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

27 skal holde Ligevægt mod de tre Spændinger. Resul- tanten af de ydre Kræfter paa den tilhøjre for Snittet liggende Del er imidlertid lig med og har modsat For- tegn af Resultanten af de ydre Kræfter paa det bort- tagne Bjælkestykke, og det er denne, som ovenfor er kaldt Transversalkraften m. H. t. Snittet. Spændingerne i de overskaarne Stænger findes altsaa ved at opløse Transversalkraften efter disse tre Retninger. Denne Operation udføres som bekjendt paa følgende Maade: i Fig. 12 a skal Kraften Q opløses efter Linierne R. S og T; Q opløses da f. Ex. først efter S og Forbindelseslinien mellem (QS) og (RT), og Komposanten efter den sidste opløses dernæst efter R og T; i Fig. 12 b er tegnet en særlig Kraftpolygon til Udførelse af Opløsningen. — Hvis Q og S vare parallele, kunde man begynde med at op- løse Q efter R eller T, men hvis man f. Ex. kun ønsker at bestemme Spændingen i S, kan denne Omvej undgaas ved Hjælp af det følgende. I Stedet for den direkte Opløsning af Transversal- kraften efter de tre overskaarne Stænger kan man ogsaa bruge Momentmethoden: man vælger Skjæringspunktet for to af de overskaarne Stænger som Momentcentrum og sætter Momentet af Spændingen i den tredie Stang lig Transversalkraftens Moment. Dette er tillige den letteste Maade at bestemme Spændingens Fortegn paa, idet Transversalkraften og den søgte Spænding skulle dreje i samme Retning omkring Momentcentret. — Transversalkraftens Moment er det samme som de ydre Kræfters Moment og kan altsaa bestemmes ved Hjælp af Tovpolygoner som ovenfor. I det ovenfor omtalte Tilfælde, hvor S er parallel med Q, Fig. 13 a, ser man ved at tage Momenterne med Hensyn til (RT), at Spæn- dingen S og Q forholde sig omvendt til hinanden som deres Afstand fra (RT), saa S lindes som i Fig. 13 b ved ligedannede Trekanter.