Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

13. Efter denne foreløbige Omtale af Bestemmelsen af Spændingerne i de enkelte Stænger, ville vi nu under- søge, hvorledes Belastningens Stilling maa være, for at de forskjellige Slags Stænger kunne blive udsatte for deres største Paavirkning. For Stængerne i Over- og Underdel er Totalbelastning den farligste. Hvis man nemlig bruger Momentmethoden til Bestemmelse af disse Stængers Spændinger, skal man stadig tage Momenterne med Hensyn til Skjæringspunktet mellem en Gitterstang og en Stang i Under- eller Overdel. Man kan altid tænke sig Momentcentret liggende i Snittet (dette lagt uendelig nær ved Momentcentret) og i alt Fald ved de virkelig anvendte Konstruktioner Snittet lodret. Tænkes der nu paa en bestemt Stang i Hoved eller Fod, vil dens Spænding for forskjellige Belastninger faas ved at dividere Momentet med samme Størrelse, Stangens Afstand fra Momentcentret, og da det ovenfor er vist, at Momentet med Hensyn til et vilkaarligt Snit i en simpelt understøttet Bjælke er Maximum for Totalbelastning, saa følger Sætningen heraf. For Gitterstængerne er Sagen noget mere indviklet. Deres Spændinger ere ganske vist proportionale med Momenterne, men det er med Momenter med Hensyn til Punkter udenfor Understøtningen, som altsaa ikke kunne ligge i Snittet. For Parallel-Gitterbjælker (Hoved og Fod retliniede og parallele) ses Jet ved den direkte Op- løsning af Transversalkraften, at den lodrette Komposant af Spændingen i en Gitterstang er lig Transversalkraften, saa for disse Bjælker kan man slutte, at Gitterstængernes største Paavirkning faas ved samme Belastning som Maximaltransversalkræfterne, altsaa ved Totalbelastning til den ene Side. Denne Sætning kan vises at gjælde for en hvilkensomhelst Gitterbjælke. I Fig. 14 skal Stangen S undersøges. Kraften Pj tilhøjre for Snittet giver en Trans versalkraft, der i Størrelse, Beliggenhed og