Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

29 Retning falder sammen med Reaktionen A. altsaa virker opad. Dens Moment med Hensyn til O er negativt, og da Spændingen i S skal dreje i samme Retning, ses, at S bliver trykket. Dette gjælder, hvor end Pj ligger til- højre for Snittet, og jo mere P, nærmer sig dette, des større bliver Transversalkraften, medens dens Afstand fra 0 bliver uforandret, des større bliver Momentet, følgelig Spændingen i S. Enhver Kraft tilhøjre for Snittet giver altsaa Tryk i S, saa S faar sit største Tryk for Totalbelastning tilhøjre for Snittet. P2 tilvenstre for Snittet giver en Transversalkraft, der i Størrelse og Beliggenhed er lig Reaktionen B, men har modsat Fortegn, altsaa et positivt Moment med Hensyn til O. Ganske de samme Slutninger som før give nu, at Totalbelastning paa venstre Side af Snittet fremkalder Maximum af Træk i S. Ganske i Alminde- lighed kan man altsaa sige, at en Gitierstang faai’ Maxi- mum af Paavirkning ved Totalbelastning til den ene Side af Snittet, Minimum af Paavirkning (Maximum i modsat Retning) ved Totalbelastning til den anden Side. Der er dog endnu en Ubestemthed tilbage, idet Snittet, som jo ikke er underkastet anden Betingelse, end at det skal overskjære tre givne Stænger, kan lægges paa for- skellige Steder. Det maa derfor nærmere undersøges, hvad der skal forstaas ved „Totalbelastning til den ene Side af Snittet“. Naturligvis forstaas i al Fald derved, at alle Fag til den ene Side af det, hvori den betragtede Stang findes, skulle belastes totalt, men Spørgsmaalet bliver da endnu, om man skal lade Belastningen rykke ind i selve det Fag, hvori Gitterstangen ligger, og i bekræftende Fald, hvor langt den skal rykke frem. 14. Undersøgelsen heraf er simplest for Parallel- Gitterbjælker, hvor Gitterstængernes Spændinger jo ere