Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

30 proportionale med Transversalkræfterne, og den skal derfor først gjennemføres for saadanne. Ved alle Gitterbjælker maa Belastningstrykkene kun overføres til Bjælken i Knudepunkterne; de maa f. Ex. direkte modtages af secundære Dragere, som igjen bæres af Tværbjælker ved alle Knudepunkter. Heraf følger, at Transversalkræfterne maa variere i Spring, saaledes at der til en Stilling af Belastningen svarer samme Værdi af Transversalkraften et helt Fag igjennem. Der tænkes først paa Belastning med enkelte Hjultryk; ifølge fore- gaaende Paragraph maa da Toget for at fremkalde Maximumsspændingen i S Fig. 15 a i al Fald være rykket saa langt frem fra den ene Understøtning B, at første Hjul staar over Tværbjælken D. Transversal kraften i Faget CD (for Resten paa hele Længden AD) er for denne Togstilling lig Reaktionen A. Det er nu selvfølgelig lige- gyldigt, om man først bestemmer Trykkene paa de be- lastede Tværbjælker og af dem beregner Reaktionen A, eller man strax beregner Reaktionen A, som om Hjul- trykkene direkte overførtes til Bjælken; man kommer til samme Resultat. Men heraf følger, at man kan maale den omtalte Transversalkraft (== A) under det første Hjul, altsaa lodret under D, i en Tovpolygon, der er konstrueret som vist i § 9. Det er nu imidlertid muligt, at Transversalkraften voxer, naar Toget rykker noget videre frem. Idet et eller flere af Hjulene komme ind i Faget CD, ville de give et Tryk paa Tværbjælken C, som maa trækkes fra Reak- tionen A, for at man skal faa Transversalkraften. Reak- tionen A maales ligesom tidligere som Ordinaten i Tovpolygonen under det første Hjul, men det gjælder saa om at finde en Fremstilling af, hvorledes Trykket paa C varierer med Togets Stilling. Dette Tryk er aabenbart det samme som Maximaltransversalkraften i den secundære Drager CD tilvenstre for det første Hjul,