Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1891

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 55

UDK: 624.021 Ost TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000291

Cand. polyt. Assistent i Vej- og Vandbygningsfagene ved polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
35 siden i Afstanden d1J2 + d2,3 fra Fagets Begyndelse er parallel med en Straale i 2den Gruppe osv. Størrelsen af Transversalkræfterne paa det første Stykke maales direkte i Hovedtovpolygonen under Tvær- bjælken tilhøjre, i 2det Stykke i Verticalen i Afstanden dj,2 fra Fagets Begyndelse, naar fra Ordinaten her trækkes y — Pj. i Bdie Stykke i Verticalen i Af- standen dn2 + d2,3 fra Fagets Begyndelse, naar fra (1 ' d Ordinaten der trækkes yj z = Pj. 1,2 4- p2 Sku osv. Disse Udtryk konstrueres lettest for sig som vist i Fig. 15 b. Der skal i det hele i Almindelighed kun bruges ét eller to af dem. Idet ~ — n, Fagantallet, ser man, at den fundne Regel for Togstillingen kan udtrykkes saaledes: der skal altid staa et Hjul ved Fagets Begyndelse; ét, to eller flere Hjul skulle rykke ind i del betragtede Fag, saasnart Summen af de i Faget sig befindende Hjultryk bliver 1 større end— Gange Summen af alle Hjultryk paa Bjælken, n For at dele Bjælken i de omtalte Stykker er det naturligvis nøjagtigst at afsætte n- Pj, n - P2 osv. paa selve Kraft- linien. Ved den nu beskrevne Fremgangsmaade kan man dog komme til at. begaa en Fejl, idet den Polygon, man faar ved at subtrahere den secundære Tovpolygons Ordinater fra Hovedtovpolygonens, kan faa to Maxima adskilte ved et Minimum (i Fig. 16 a var det saaledes muligt, at h' f' kunde nærme sig Axen. medens f i' fjernede sig derfra, saa baade h' og i' bleve Maxima). Dette kan dog kun ske i Nærheden af Delingspunkterne for Belastningsmaaden, og i det foregaaende har man i al Fald alt fornødent for at undersøge dette Tilfælde. Den begaaede Fejl kan selvfølgelig aldrig blive af Be- tydning. — 3*