Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

36 For ensformig fordelt Belastning gjælder det selv- følgelig ogsaa, at Belastningens forreste Ende maa rykke noget ind i det betragtede Fag. Man kan godt anvende samme Undersøgelsesmaade som ovenfor. Hovedtov- polygonen og den secundære Tovpolygon ere her begge Parabler; ved Subtraktion af Ordinaterne faas en ny Parabel med Konkaviteten mod Axen for Hovedtov- polygonen. Belastningen skal rykke frem, indtil dens forreste Ende befinder sig over denne Parabels Toppunkt, og Ordinaten til Toppunktet fremstiller Maximaltransversal- kraften. Man kan uden Vanskelighed finde bestemmende Størrelser nok for dennne Parabel, men Konstruktionerne blive dog noget, vidtløftige. Men man kan ogsaa direkte, ved Hjælp af den ovenfor angivne Regel for enkelte Hjultryk, angive, hvor stor en Del af Belastningen der skal rykke ind i det betragtede Fag. Det maa aabenbart være netop saa stor 1 en Del, at dens Vægt er lig - (n = Fagantallet) af hele n Vægten, der befinder sig paa Bjælken. Med Betegnelserne i Fig. 17 haves altsaa, idet p er Belastningen pr. Længde- enhed, $ bestemt af: pS — p (x + S), i — - X Vægten n n—1 pi' giver paa Tværbjælken C et Tryk lig | p medens Reaktionen A for den angivne Stilling af Belastningen er — 1 P j 7-• Maximaltransversalkraften i Faget f (x J_ S«) CD er altsaa = 4- | p 7 som ved Ind- l 1 • A J førelse af S = —x -■ = r—x- bliver — i p. n—1 1—å ' 1 1—a Hvis Belastningst rykket direkte overførtes til Bjæl- ken, vilde Maximaltransversalkraften i hvert Punkt frem- stilles som Ordinat i en Parabel (§ 9, Slutning), og dens Størrelse vilde være udtrykt ved: | p. idet Xj be- tegner Afstanden fra B til Belastningens forreste Ende.