Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

37 Ved nu at sætte Udtrykkene for Transversalkræfterne i de to Tilfælde ligestore, faar man en saadan Værdi af Xj, at Maximaltransversalki’aften i det ved x, bestemte Punkt af den Bjælke, der direkte modtager Belastnings- trykket, er ligestor med Maximaltransversalkraften i Faget CD i Gitterbjælken, hvorved den sidstes Be- stemmelse er reduceret til noget bekjendt. Man faar: xi 2 = x2 pZI °S X! — x = x (| y-L — 1) = X — 1) = kx. Stykkerne Xj—x for de forskjellige Fag findes f. Ex. ved den i Fig. 17 viste Konstruktion, naar k er beregnet. Fra en Linie A'B' afsættes kl = A'A"; Linien A" B, afskjærer da paa hver af Dragerens Verticaler det Stykke (xj—x), man skal gaa forbi disse hen mod den ubelastede Understøtning for at maale Maximaltransversalkraften som Ordinat til Parablen. I Fig. 17 ere de Ordinater, der fremstille Maximaltransversalkræfterne i de enkelte Fag, tegnede ind. Hele Undersøgelsen i denne Paragraph kan selv- følgelig ligesaa godt anvendes paa en massiv (ikke Gitter-) Drager, hvortil Belastningens Tryk overføres ved Tværbjælker. 15. For Fuldstændigheds Skyld skulle de tilsvarende Regler for Gitterbjælker i Almindelighed anføres her. For enkelte Hjultryk behandles Problemet i Cul- manns „Grafische Statik14 1866, Pag. 373. Foruden en temmelig vidtløftig geometrisk Udvikling gives dér en analytisk, som meget hurtigt fører til Maalet. I Fig. 18 skal Stangen S undersøges. Toget er rykket frem fra B og staar nu saaledes, at Resultanten af de Hjul tryk, der ere inde i Faget CD, er Pj med Af- standene S og x, fra I) og B. Resultanten af Hjul- trykkene paa Stykket DB er P med Afstanden x fra B.