Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

47 Ved at udføre de nu omtalte Operationer baade med Egenvægtens Parabel alene som Udgangspunkt og med Momentpolygonen, der angiver Summen af Egen- vægtens og den tilfældige Belastnings Momenter, faas baade Minimums- og Maxiraumsspændingerne. Over Figurens vandrette Axe ere Spændingerne i Hovedet fremstillede, under samme de i Foden. Vil man ved Dimensionsbestemmelsen tage Hensyn til Paavirkningens Variation ved Fastsættelsen af Sikker- hedsgraden, kan man, som man let forstaar, ved Hjælp af de nn dannede Polygoner konstruere en ideal Polygon med den Egenskab, at naar Spændingerne maales i den, bruges en konstant Sikkerhedsgrad. Gitter stængerne: I Fig. 20 c er konstrueret de Linier, der vilde frem- stille Transversalkraften, hvis Bjælken direkte optog Be- lastningstrykkene, nemlig for Egenvægtens Vedkommende en ret Linie, der afskjærer Stykkerne + | pi = + | 0,8- 30 = + 12,0ts = 12 m/m af Verticalerne gjennem Understøt- ningerne, og for den tilfældige Belastning ganske den samme Tovpolygon som den, der bruges ved Moment- bestemmelsen ; begge disse Linier ere punkterede i Fig. 20 c. For Gitterbjælken er nu Transversal kraften konstant Faget igjennem, hvorfor disse Linier ere erstattede af aftrappede Polygoner, hvor Ordinaterne til de vandrette Trin netop ere de Transversalkræfter, der skulle bruges til Bestemmelse af Gitterspændingerne i hvert Fag. For Egenvægtens Vedkommende er Ordinaten til det vandrette Trin lig Ordinaten til den skraa Linie i Fagets Midte, for den tilfældige Belastning lig Ordinaten til Tovpolygonen ved Fagets Begyndelse undtagen i de to sidste Fag tilhøjre. I alle Fag undtagen disse skal nemlig første Hjul stilles ved Fagets Begyndelse, i de sidste Fag 2det Hjul; dette er fundet ved, som ovenfor