Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

48 forklaret, at afsætte n- P, (P, er det første Hjultryk) — 10-6 ts — rs nedad Kraftlinien fra dens Begyndelsespunkt r; Punktet s deler da Straalerne i to Grupper, og de med Straalerne i den sidste Gruppe parallele Tovpolygon- sider findes i de to Fag længst tilhøjre. I disse Fag er den Transversalkraft, man skal bruge, lig Tovpolygonens Ordinat i Afstanden 1.5 n> (Afstanden mellem de to første Hjul) fra Fagets Begyndelse 4- første Hjuls Tryk paa Tværbjælken tilhøjre, her lig 3 ts. De ty aftrappede Linier skjære hinanden i en Af- stand af 3 Faglængder fra venstre Ende, hvoraf fremgaar. at der i de tre yderste Fag ved hver Ende kun behøves Diagonaler i én Retning, medens der i de fire midterste maa tilføjes en Diagonal i modsat Retning af Hoved- systemets, hvis man kun vil tillade Strækning i Diago- nalerne. Paa Grund af Symmetrien behøver man nu kun at finde Paavirkningerne i Diagonalerne fra 3—17 til 9—11, og i Verticalerne Ira 5—16 til 10—11. Hvad først Diagonalerne angaar, saa findes deres Maximumspaavirkning (Strækning) simpelthen ved at opløse de fundne Transversalkræfter efter Diagonalernes Retning. I Fig. 20 c er Opløsningen foretaget for de nævnte; Diagonaler og de fundne Paavirkninger, som naturligvis maales efter Maalestokken 1 m/m = 1 ton, ]}e. tegnede med Diagonalens Nummer. Minimumspaavirk- ningen kan i de fire midterste Fag sættes lig Nul, i de tre yderste, hvor den bliver Strækning, faas den ved Symmetrien; saaledes har f. Ex. Stangen 9—11 samme Minimum spaavirknihg som 21—1 osv. (Hvis man ikke satte dobbelte Diagonaler i de midterste Fag, maatte man regne f. Ex. for Stangen 6—14 som Minimumspaavirkning et Tryk lig det i Fig. 20 c med 3—17 betegnede). Angaaende Bestemmelsen af Spændingen i Verti- calerne bemærkes først, at f. Ex. Verticalen 9—12 maa hen- regnes til Faget 8—9, da det Snit, der overskjærer 9—12,