Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1891

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 55

UDK: 624.021 Ost TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000291

Cand. polyt. Assistent i Vej- og Vandbygningsfagene ved polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
49 deler de belastede Knudepunkter, saa 8 kommer paa den ene Side, 9 paa den anden. Forøvrigt ere Spændingerne i Verticalerne lig Trans versalkræfterne. Maximums- spændingerne (Tryk) i Stængerne 5-—16 til 10—11 ere i Fig. 20 c betegnede med Stængernes Numre. Minimums- spændingerne findes ligesaa let i de Fag, hvor der kun er én Diagonal, ved Hjælp af Symmetrien; altsaa i Figuren ere Minimumsspændingerne (Tryk) i de tre yderste Verticaler de med 0—21, 1—20 og 2 -19 i Fig. 20 c betegnede. * For Verticalerne i de Fag, hvor der findes Diago- naler i begge Retninger, bliver Bestemmelsen af Mini- mumsspændingen noget mere kompliceret, idet en Vertical skal henregnes til det ene eller det andet af de Fag, hvorimellem den ligger, eftersom det er den ene eller den anden Slags Diagonaler, der er i Virksomhed (Snittet maa ikke skjære nogen strakt Diagonal). Saa- ledes som Dimensionsbestemmelsen af trykkede Stænger almindelig foretages her, har det imidlertid ingen Be- tydning at kjende deres Minimumsspænding, da den dertil anvendte Formel ikke giver noget Udtryk for Fiber- paavirkningen, saa man ikke kan tage Hensyn til Paa- virkningens Variation. Der skal derfor ikke gaas nærmere ind herpaa, saameget mere som Beregning vist i dette Tilfælde vilde føre lettere til Maalet end Konstruktion, da man i hvert Tilfælde først maa undersøge Paavirk- ningens Natur i de tilgrænsende Diagonaler. Endnu skal blot bemærkes, at man gjør rigtigst i at skaffe sig de forskjellige Maalestokke, der bliver Brug- for, i Stedet for at nøjes med én og reducere de paa den tagne Maal ved Beregning. I Virkeligheden maatte en saadan Konstruktion ud- føres i noget større Maalestok, f. Ex. den dobbelte. 4