Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1891
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 55
UDK: 624.021 Ost TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000291
Cand. polyt. Assistent i Vej- og Vandbygningsfagene ved polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
19. Exempel paa Bestemmelse af Spændingerne i en
Parabeldrager.
Som Exempel paa bueformede Dragere er i Fig. 21
valgt en Drager med polygonal Overdel, indskrivelig i
en Parabel, og lige Underdel. Den theoretiske Længde
er 36m-, og den er delt i 9 Fag, hvert altsaa af 4m-
Længde; Højden paa Midten er 4.5 m-
Det forudsættes bekjendt, at Gitterstængerne i en
saadan Drager kunne blive paavirkede lige stærkt til
Træk og Tryk af den tilfældige Belastning, og at ved en
ensformig fordelt hvilende Belastning Foden har konstant
Spænding, og Diagonalerne ere upaavirkede, medens
Vertical erne blot tjene som Hængebaand til at overføre
den paa Knudepunktet faldende Vægt til Hovedets Led.
Da man nu i dette Tilfælde har tænkt sig ikke at
ville have Diagonalerne trykkede, er der anbragt to i
hvert Fag.
Den tilfældige Belastning antages at være 2ts- pr.
løb. mtr. af Drageren, Egenvægten 3ts- (Drageren hører
f. Ex. til en Vejbro med chausseret Kjørebane).
I Fig. 21 a er Dragerens Form tegnet op i Maale-
stoksforholdet 1:400 (1 m = 2,5m/m); i Fig. er kun det
ene Diagonalsystem tegnet ind, det andet er symmetrisk
med det tegnede, ogsaa hvad Spændingerne angaar.
Hoved og Fod. Maximum spaavirkningen faas for
Belastning med 3 + 2 = 5ts over hele Længden. I Fig.
21 c er Momentcurven svarende hertil tegnet; 1 m/m =
36 ts. in.; det er en Parabel med Pil — 5- 362 = 810ts- m =
22,5 in/m., hvorved den er bestemt. For nu at bestemme
Spændingen i f. Ex. 17—16 lægges et Snit, der over-
skjærer 17—16, 1—2 og de to Diagonaler i Faget. Efter
de sædvanlige Regler skulde man nu se bort fra den
upaavirkede Diagonal og bruge den anden Diagonals
Skjæringspunkt med Foden som Momentcentrum; idet