Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

50 19. Exempel paa Bestemmelse af Spændingerne i en Parabeldrager. Som Exempel paa bueformede Dragere er i Fig. 21 valgt en Drager med polygonal Overdel, indskrivelig i en Parabel, og lige Underdel. Den theoretiske Længde er 36m-, og den er delt i 9 Fag, hvert altsaa af 4m- Længde; Højden paa Midten er 4.5 m- Det forudsættes bekjendt, at Gitterstængerne i en saadan Drager kunne blive paavirkede lige stærkt til Træk og Tryk af den tilfældige Belastning, og at ved en ensformig fordelt hvilende Belastning Foden har konstant Spænding, og Diagonalerne ere upaavirkede, medens Vertical erne blot tjene som Hængebaand til at overføre den paa Knudepunktet faldende Vægt til Hovedets Led. Da man nu i dette Tilfælde har tænkt sig ikke at ville have Diagonalerne trykkede, er der anbragt to i hvert Fag. Den tilfældige Belastning antages at være 2ts- pr. løb. mtr. af Drageren, Egenvægten 3ts- (Drageren hører f. Ex. til en Vejbro med chausseret Kjørebane). I Fig. 21 a er Dragerens Form tegnet op i Maale- stoksforholdet 1:400 (1 m = 2,5m/m); i Fig. er kun det ene Diagonalsystem tegnet ind, det andet er symmetrisk med det tegnede, ogsaa hvad Spændingerne angaar. Hoved og Fod. Maximum spaavirkningen faas for Belastning med 3 + 2 = 5ts over hele Længden. I Fig. 21 c er Momentcurven svarende hertil tegnet; 1 m/m = 36 ts. in.; det er en Parabel med Pil — 5- 362 = 810ts- m = 22,5 in/m., hvorved den er bestemt. For nu at bestemme Spændingen i f. Ex. 17—16 lægges et Snit, der over- skjærer 17—16, 1—2 og de to Diagonaler i Faget. Efter de sædvanlige Regler skulde man nu se bort fra den upaavirkede Diagonal og bruge den anden Diagonals Skjæringspunkt med Foden som Momentcentrum; idet